tur

Substantiv

tur fælleskøn

1. En rejse, en udflugt eller lign.

Bøjning

Ental ubestemt en tur

Ental bestemt turen

Flertal ubestemt ture

Flertal bestemt turene

Wikipedia har en artikel om:

Tur

Eksempler

1. Nu er det hans tur til at slå (med terningen)
2. Det går efter tur

Beslægtede ord og fraser

• cykeltur
• flyvetur
• gåtur
• køretur
• løbetur
• sejltur
• togtur