tyv

Substantiv

tyv fælleskøn

1. En person, der uretmæssigt tager andre folks ejendele i besiddelse.

   Pas på, at tyven ikke stjæler dine ting, når du går på gaden.

Bøjning

Ental ubestemt en tyv

Ental bestemt tyven

Flertal ubestemt tyve

Flertal bestemt tyvene

Udtryk

• (når noget bliver gjort uden at nogen får det at vide før det er for sent): Som en tyv om natten.

Beslægtede ord og fraser

• tyveri - den handling tyven begår ved at stjæle

Oversættelser

Engelsk: thief (en) Finsk: varas (fi) Fransk: voleur (fr) Færøsk: tjóvur (fo) Græsk: κλέφτης (el) Islandsk: þjófur (is) Italiensk: ladro (it) Kurdisk: diz (ku) hankøn/hunkøn Nederlandsk: dief (nl)

Norsk: Norsk bokmål: tyv (no) hankøn, tjuv (no) hankøn Nynorsk: tjuv (nn) hankøn Portugisisk: ladrão (pt) Russisk: похититель (ru) Spansk: ladrón (es) Svensk: tjuv (sv) fælleskøn Tysk: Dieb (de)