afskaffe

Danish

Etymology

From af- +‎ skaffe

Verb

afskaffe (imperative afskaf, infinitive at afskaffe, present tense afskaffer, past tense afskaffede, perfect tense afskaffet)

1. to disband
2. to abolish

Conjugation

Conjugation of afskaffe

active passive present afskaffer afskafes past afskaffede afskaffedes infinitive afskaffe afskafes imperative afskaf — participle present - past afskaffet (auxiliary verb have) gerund afskafen

Derived terms

• afskaffelse

References

• “afskaffe” in Den Danske Ordbog