afzingen

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ zingen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌsɪ.ŋə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧zin‧gen

Verb

afzingen

1. (transitive, dated) to sing to completion

Conjugation

Conjugation of afzingen (strong class 3a, separable)
infinitive	afzingen
past singular	zong af
past participle	afgezongen
infinitive	afzingen
gerund	afzingen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	zing af	zong af	afzing	afzong
2nd person sing. (jij)	zingt af, zing af2	zong af	afzingt	afzong
2nd person sing. (u)	zingt af	zong af	afzingt	afzong
2nd person sing. (gij)	zingt af	zongt af	afzingt	afzongt
3rd person singular	zingt af	zong af	afzingt	afzong
plural	zingen af	zongen af	afzingen	afzongen
subjunctive sing.1	zinge af	zonge af	afzinge	afzonge
subjunctive plur.1	zingen af	zongen af	afzingen	afzongen
imperative sing.	zing af
imperative plur.1	zingt af
participles	afzingend	afgezongen
1) Archaic. 2) In case of inversion.