Top Qs
Timeline
Chat
Perspective

deflorere

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Danish

Verb

deflorere (imperative deflorer, infinitive at deflorere, present tense deflorerer, past tense deflorerede, perfect tense defloreret)

  1. (transitive) To take the virginity of (somebody), especially a woman or girl; to deflower.
  2. (transitive, figurative) To use for the first time.
    • 2012, Else Lidegaard, Zacharias Heinesen, Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen: Et forelsket portræt ved Else Lidegaard. Breve og erindringer, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Jeg tror ikke du skal deflorere det enigmatiske ord, der er tale om, men lade det beholde sin poesi ved at lade det stå hen!
      I do not think you should deflower the enigmatic word of which speaking is being done, but let it keep its poetry by letting it remain untouched!
    • 2016, Lars Bonnevie, Botswana blues, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Vejen og banen er ikke blot en fortælling om transport; de er en demonstration af viljen til at deflorere et land, der før lå hen i jomfruelig vildskab, ...
      The road and the trail are not just a story of transportation; they are a demonstration of the will to deflower a country that previously lay in virginal wildness, ...

References

Remove ads

Latin

Verb

dēflōrēre

  1. present active infinitive of dēflōreō

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads