forpligte

Danish

Alternative forms

• forpligtige

Etymology

From Middle Low German vorplichten; Compare with German verpflichten.

Verb

forpligte (imperative forpligt, infinitive at forpligte, present tense forpligter, past tense forpligtede, perfect tense forpligtet)

1. to oblige, bind, put under an obligation
   1. (reflexive with sig) to commit oneself
   2. (law) to pledge

Conjugation

Conjugation of forpligte

active passive present forpligter forpligtes past forpligtede forpligtedes infinitive forpligte forpligtes imperative forpligt — participle present forpligtende past forpligtet (auxiliary verb have or være) gerund forpligten

Derived terms

• forpligtelse
• uforpligtende

See also

• pligtig

References

• “forpligte” in Den Danske Ordbog