helagher

Old Swedish

Etymology

From Old Norse heilagr, from Proto-Germanic *hailagaz.

Adjective

hēlagher

1. holy, sacred

Declension

Declension of hēlagher (strong)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	hēlagher	hēlagh	hēlakt
accusative	hælghan	hælgha	hēlakt
dative	hælghum hælghom	hælghri hælghre	hælghu hælgho
genitive	hēlax	hælghrar	hēlax
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	hælghir hælgher	hælghar	hēlagh
accusative	hælgha	hælghar	hēlagh
dative	hælghum hælghom	hælghum hælghom	hælghum hælghom
genitive	hælghra hælgha	hælghra hælgha	hælghra hælgha

Declension of hēlagher (weak)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	hælghi hælghe	hælgha	hælgha
accusative	hælgha	hælghu hælgho	hælgha
dative	hælgha	hælghu hælgho	hælgha
genitive	hælgha	hælghu hælgho	hælgha
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	hælghu hælgho	hælghu hælgho	hælghu hælgho
accusative	hælghu hælgho	hælghu hælgho	hælghu hælgho
dative	hælghu hælgho	hælghu hælgho	hælghu hælgho
genitive	hælghu hælgho	hælghu hælgho	hælghu hælgho

Descendants

• Swedish: helig