udvandre

Danish

Etymology

Compound of ud (“out”) +‎ vandre (“walk”).

Verb

udvandre (imperative udvandr, infinitive at udvandre, present tense udvandrer, past tense udvandrede, perfect tense udvandret)

1. emigrate

Conjugation

Conjugation of udvandre

active passive present udvandrer udvandres past udvandrede udvandredes infinitive udvandre udvandres imperative udvandr — participle present udvandrende past udvandret (auxiliary verb være) gerund udvandren

Synonyms

• emigrere

Antonyms

• indvandre
• immigrere

Derived terms

• udvandrer
• udvandring

References

• “udvandre” in Den Danske Ordbog