Top Qs
Chronologie
Chat
Contexte
sergeant
De Wiktionnaire, le dictionnaire libre
Remove ads
Français
Forme de verbe
sergeant \sɛʁ.ʒɑ̃\
- Participe présent de serger.
Anagrammes
Remove ads
Ancien français
Nom commun
sergeant *\Prononciation ?\ masculin
- Variante de serjant.
- Exemple d’utilisation manquant. (Ajouter)
Références
- Frédéric Godefroy, Dictionnaire de l’ancienne langue française et de tous ses dialectes du IXe au XVe siècle, édition de F. Vieweg, Paris, 1881–1902 → consulter cet ouvrage
Anglais
Étymologie
- De l’ancien français sergeant.
Nom commun
sergeant \ˈsɑɹ.dʒənt\ (États-Unis), \ˈsɑː.dʒənt\ (Royaume-Uni)
Abréviations
Dérivés
- drill sergeant
- sergeant-major (« sergent-major »)
Prononciation
- États-Unis : écouter « sergeant [ˈsɑɹ.dʒənt] »
- Texas (États-Unis) : écouter « sergeant [Prononciation ?] »
- Connecticut (États-Unis) : écouter « sergeant [Prononciation ?] »
Voir aussi
- sergeant sur l’encyclopédie Wikipédia (en anglais)
Remove ads
Danois
Étymologie
- De l’ancien français sergeant.
Nom commun
sergeant \Prononciation ?\ masculin
- Sergent.
Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Træskab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og Løvværk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, det var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra øverst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han, man kunde ikke kalde det at lee, han havde Gjedebukkebeen, smaa Horn i Panden og et langt Skjæg. Børnene i Stuen kaldte ham altid Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten, for det var et svært Navn at sige, og der ere ikke mange der faae den Titel; men at lade ham skjære ud det var ogsaa noget.
— (Hans Christian Andersen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, 1845)
Néerlandais
Suédois
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads