Kwaksalwer

Kwaksalwer (ualgreks ὑδράργυρος Hydrargyros ,luupen salwer‘) as en cheemisk element mä det ufkörtang Hg an det atoomnumer 80. Hat as det iansagst luupen metal an böös giftag.

Tekst üüb Öömrang

Eegenskapen
[Xe] 4f14 5d10 6s2 80 Hg Periodensüsteem . . . . Klike üüb son letjen blook för en ööder element
Algemian
Nööm, Symbool, Numer	Kwaksalwer, Hg, 80
Seerie	Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook	12, 6, d
Klöör, Skak	salwern witj
CAS-Numer	7439-97-6
ATC-Code	D08  AK05
Uundial	0,4 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase	200,592(3)[3] u
Atoomraadius (bereegent)	150 (171) pm
Kovalent-Raadius	132 pm
Van der Waals-Raadius	155 pm
Elektroonen	[Xe] 4f14 5d10 6s2
Energii	4,49 eV[4]
1. Ionisiarang	1007,1 kJ/mol
2. Ionisiarang	1810 kJ/mol
Füsikaalisk [5]
Tustant	luupen
Sachthaid	13,5459 g/cm3[6] bei 293,15 K
Hardhaid	entfällt
Magnetismus	diamagneetisk (Χm = −2,8 · 10−5)[7]
Smoltponkt	234,32 K (−38,83 °C)
Köögponkt	630,2 K[8] K (357 °C)
Molaar Rüm	(fest) 14,09 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk	58,2 kJ/mol[8] kJ/mol
Smoltwaremk	2,37[9] kJ/mol
Dampdruk	0,163[6] Pa bei 293 K
Faard faan a tuun	1407 m/s bi 293,15 K
Waremk	140 J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang	1,04 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang	8,3 W/(m · K)
Cheemisk [10]
Oksidatsionstustant	1, 2, 4[11]
Oksiiden	Hg2O, HgO
Sür of baasisk	lacht baasisk
Normoolpotentiaal	0,8535 V (Hg2+ + 2 e− → Hg)
Elektronegatiwiteet	2,00 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt 196Hg 0,15 % stabiil 197Hg {syn.} 64,14 h ε 0,600 197Au 198Hg 9,97 % stabiil 199Hg 16,87 % stabiil 200Hg 23,1 % stabiil 201Hg 13,18 % stabiil 202Hg 29,86 % stabiil 203Hg {syn.} 46,612 d β− 0,462 203Tl 204Hg 6,87 % stabiil 205Hg {syn.} 5,167 min β− 1,531 205Tl 206Hg ferenkelt 8,15 min β− 1,308 206Tl
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
Spin (I) γ uun rad·T−1·s−1 Er(1H) fL bi B = 4,7 T uun MHz 199Hg 1/2 4,846 · 107 0,001 17,91 201Hg 3/2 -1,789 · 107 0,0002 6,61
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) Nr. 1272/2008 (CLP),[12] (of ütjwidjet)[6] Gefoor H- an P-wäärnang H: 360D-330-372-410 EUH: nian EUH-wäärnang P: 201-​273-​308-​310-​304+340 [6] EU-Gefoorentiaken ei bekäänd R- an S-wäärnang R: ? S: ?
Muar wäärnangen
MAK-miat	Sweits: 0,005 ml·m−3 bzw. 0,05 mg·m−3[13]
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Bilen

• 
  SIMS-spektrum faan a isotoopen
• 
  Elektroonenskel
• 
  Rian kwaksalwer
• 
  Kwaksalwer uun en gasröör
• 
  En manomeeter mä kwaksalwer
• 
  En baromeeter
• 
  En termomeeter

Luke uk diar

 Commonskategorii: Kwaksalwer – Saamlang faan bilen of filmer

 Wikisource: Das Quecksilber und seine Salben als Volksheilmittel (Karl Ruß, 1866)  (sjiisk)

Kwelen

1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
2. A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Quecksilber) .
3. CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
4. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik. Band 6: Festkörper. 2. aplaag. Walter de Gruyter, 2005, ISBN 3-11-017485-5, S. 361.
5. A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Quecksilber) .
6. Iindraanj tu Quecksilber uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 11. Januar 2010 (mä JavaScript).
7. Robert C. Weast (Hrsg.): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, ISBN 0-8493-0470-9, S. E-129 bit E-145. Wäärser diar uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Heer amreegent tu SI-wäärs.
8. Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
9. M. Simon, P. Jönk, G. Wühl-Couturier, S. Halbach: Mercury, Mercury Alloys, and Mercury Compounds. In: Ullmann’s Encyclopedia of Industrial Chemistry. Wiley-VCH Verlag, Weinheim 2006, doi:10.1002/14356007.a16_269.pub2.
10. A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Quecksilber) .
11. Xuefang Wang, Lester Andrews, Sebastian Riedel, Martin Kaupp: Mercury Is a Transition Metal: The First Experimental Evidence for HgF₄. Uun: Angewandte Chemie. 119, 2007, S. 8523–8527, doi:10.1002/ange.200703710.
12. Iindrach tu Mercury uun't Classification and Labelling Inventory faan't Europeesk Chemikaalienagentuur (ECHA), ufrepen di 1. August 2016.
13. Schweizerische Unfallversicherungsanstalt (SUVA): Aktuel MAK- an BAT-wäärser