oer
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Algemein Gesjreve Limburgs
Zelfsjtendig naamwaord
oer ó (Nederlands: oor, hengsel, handvat, neetoor, kribbig mens, vervelend mens)
- Sinneniem
- Verbuging
oere, uurke
Zelfsjtendig naamwaord
oer v (Nederlands: uur, horloge, uurwerk, klok)
- Verbuging
oere, uurke
Mofers
Zelfstenjig naamwaord
Lemma
oer v > ó /ù:r/
- 'n tiedseinheid van 60 menuut
- (synoniem) anger waord veur klok (wirktuug det d'n tied biehèltj)
- (synoniem) anger waord veur ermbandjoer
- Raod
Bie tiedsbepaolinge krieg nump dit waord d'n datief: Óm vief oere kump get sjoeans oppen tillevies.
d'n Datiefvorm wuuert döks ouch es mieëvaad gebroek es 't waord es óngerwerp steit, meh noeatj nao e tèlwaord of e vraogendj veurnaamwaord.
- Aafbraeking
- oer
- Aafleijinge
- oermaeker, oersmeed, oertes, oerwerk, oerwiezer
- aovendjoer, ermbandjoer, euveroer, kentoearoer, kittingoer, middigoer, spraekoer, tessenoer
- Verwantje wäörd
- Zagswies
- achter 'n oer
- De oere veur twellef in bèd tèlle dobbel: Innen tied det me veur middernach slieëp, rös m'n 't bèste.
- Hèlge Sint-Fiet, wèk mich oppertied. Es 't geit: es de klok ... oere sleit: 'n aad riem veur mit te baeje det me smorges oppertied opsteit
- oer en tied neume/zègke: 't tiedspuntj vanne aafspraoke neume
- Neum mich oer en tied det ich bie uch mót zeen.
- oere d'n tied höbbe: hieël väöl tied höbbe, hieël lansaam get doon
- op oer en tied: op e vas tiedspuntj
- Veer höbben heim ummer op oer en tied gaete.
Verbuging
In anger spraoke
[1]
| bewirk |
- Algemein Gesjreve Limbörgs: oer
Zelfstenjig naamwaord
Neet-lemma
oer /ù:r/
- (neet-lemma) mieëvaadsvorm van oer
- Aafbraeking
- oer
- Variaasje
Remove ads
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads