oer

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Algemein Gesjreve Limburgs

Zelfsjtendig naamwaord

oer ó (Nederlands: oor, hengsel, handvat, neetoor, kribbig mens, vervelend mens)

Sinneniem
Verbuging

oere, uurke

Zelfsjtendig naamwaord

oer v (Nederlands: uur, horloge, uurwerk, klok)

Verbuging

oere, uurke


Mofers

Zelfstenjig naamwaord

Lemma

oer v > ó /ù:r/

  1. 'n tiedseinheid van 60 menuut
  2. (synoniem) anger waord veur klok (wirktuug det d'n tied biehèltj)
  3. (synoniem) anger waord veur ermbandjoer
Raod

Bie tiedsbepaolinge krieg nump dit waord d'n datief: Óm vief oere kump get sjoeans oppen tillevies.

d'n Datiefvorm wuuert döks ouch es mieëvaad gebroek es 't waord es óngerwerp steit, meh noeatj nao e tèlwaord of e vraogendj veurnaamwaord.

Aafbraeking
  • oer
Aafleijinge
Verwantje wäörd
Zagswies
  • achter 'n oer
  • De oere veur twellef in bèd tèlle dobbel: Innen tied det me veur middernach slieëp, rös m'n 't bèste.
  • Hèlge Sint-Fiet, wèk mich oppertied. Es 't geit: es de klok ... oere sleit: 'n aad riem veur mit te baeje det me smorges oppertied opsteit
  • oer en tied neume/zègke: 't tiedspuntj vanne aafspraoke neume
    Neum mich oer en tied det ich bie uch mót zeen.
  • oere d'n tied höbbe: hieël väöl tied höbbe, hieël lansaam get doon
  • op oer en tied: op e vas tiedspuntj
    Veer höbben heim ummer op oer en tied gaete.

Verbuging

Meer informatie inkelvaad, mieëvaad ...
Meer informatie inkelvaad, mieëvaad ...

In anger spraoke

[1]

bewirk
  • Algemein Gesjreve Limbörgs: oer

Zelfstenjig naamwaord

Neet-lemma

oer /ù:r/

  1. (neet-lemma) mieëvaadsvorm van oer
Aafbraeking
  • oer
Variaasje
Remove ads

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads