heim

Se også: Heim

Norsk

Adverb

heim (bokmål/nynorsk)

1. I retning der en bor, hjemover.

Andre former

• hjem (bokmål/riksmål)

Etymologi

Fra norrønt heim.

Uttale

• IPA: /hæɪm/ eller /hɛɪm/

Avledede termer

• heimover

Antonymer

• ut

Se også

• heime

Oversettelser

til dit en bor

dansk: hjem da(da), hjemad da(da) engelsk: home en(en) finsk: kotiin fi(fi) fransk: à la maison fr(fr) italiensk: a casa it(it) japansk: 家へ ja(ja) (うちへ, uchi e), 家に ja(ja) (うちに, uchi ni)

nederlandsk: naar huis nl(nl) russisk: домой ru(ru) (domój) spansk: a casa es(es) svensk: hem sv(sv), hemåt sv(sv) tysk: nach Hause de(de), nachhause de(de), heimwärts de(de), heim de(de)

Substantiv

heim m (bokmål/nynorsk), c (riksmål)

1. Bolig, fast tilholdssted; sted der en bor.

Andre former

• hjem (bokmål/riksmål)

Etymologi

Fra norrønt heimr.

Uttale

• IPA: /hæɪm/ eller /hɛɪm/

Grammatikk

Bøyning (regelrett substantiv hankjønn)
Entall		Flertall		‌
Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
ein heim	heimen	heimar	heimane	(nynorsk)
en heim	heimen	heimer	heimene	(bokmål/riksmål)
For genitiv av substantiv, se eieform.

Oversettelser

sted der en bor

dansk: hjem da(da) engelsk: home en(en) finsk: koti fi(fi) fransk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) fr italiensk: casa it(it)

nederlandsk: thuis nl(nl) russisk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) ru spansk: Legg til denne oversettelsen hvis du kan (hjelp) es svensk: hem sv(sv) tysk: Zuhause de(de) n, Heim de(de) n

Færøysk

Uttale

• IPA: [haim]

Substantiv

heim n

1. hjem
2. herberge
3. asyl

Relaterte termer

• heimur
• barnaheim
• ellisheim
• frítíðarheim
• hvíldarheim
• lærlingaheim
• sjómansheim
• vallaraheim

Adverb

heim n

1. hjem, hjemover, hjemad

Relaterte termer

• heima
• heiman
• heim aftur - hjemme igjen
• heim til húsa - hjemad mot hjemmet
• ikki bera boðini heim

Limburgisk

Substantiv

heim n

1. hjem
2. hus

Se også

• hoes

---

Tysk

Adverb

heim

1. hjem (i retning der man bor)