key

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Engelsk

Substantiv

key (flertall: keys)

  1. nøkkel
  2. (edb) tast
  3. (musikkinstrument) tangent

Verb

key (tredje person entall presens keys, presens partisipp keying, preteritum og perfektum partisipp keyed)

  1. (musikk) stemme
  2. feste, kile fast

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads