stundom

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Norsk

Adverb

stundom (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. (idiomatisk) av og til
    • De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet… 
      – Hellige Taler - Volumer 1-2 - Side 66, 1797, Johan Nordahl Brun
    • dog stundom gnistret hans øyne stygt,-
      helst mot urolig vær,-
       
      – Terje Vigen, 1861, strofe 1, Henrik Ibsen

Etymologi

Egentlig dativ av stund

Oversettelser

Substantiv

stundom

  1. dativ av stund

Remove ads

Dansk

Adverb

stundom

  1. stundom

Svensk

Adverb

stundom

  1. stundom

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads