stundom
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Norsk
Adverb
stundom (bokmål/riksmål/nynorsk)
- (idiomatisk) av og til
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet… – Hellige Taler - Volumer 1-2 - Side 66, 1797, Johan Nordahl Brun
- dog stundom gnistret hans øyne stygt,-
helst mot urolig vær,-– Terje Vigen, 1861, strofe 1, Henrik Ibsen
- De udsatte vel og stundom den Søefarende for Lykkens Ustadighed, fordrede af ham Umueligheder, som skulde han kunde true Veyret og Havet…
Etymologi
Egentlig dativ av stund
Oversettelser
av og til
Substantiv
stundom
- dativ av stund
Remove ads
Dansk
Adverb
stundom
Svensk
Adverb
stundom
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads