Adler

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

germană

(Deutsch)

Etimologie

Compunere între edel și Aar.

Pronunție

  • AFI: /'aːdlɐ/


Substantiv


Declinarea substantivului
der Adler
m. Singular Plural
Nominativ der Adler die Adler
Acuzativ den Adler die Adler
Dativ dem Adler den Adlern
Genitiv des Adlers der Adler
  1. acvilă, aceră

Cuvinte derivate

  • adlerartig, Adlerauge, Adlerfarn, Adlergebirge, adlergleich, Adlerjunges, Adlerklaue, Adlerkopf, Adlernase, Adlerorden, Adlerrochen, Adlershof, Affenadler, Bergadler, Bundesadler, Bundestagsadler, Doppeladler, Echte Adler, Ein-Finger-Adler-Suchsystem, Einsiedleradler, Elsteradler, Fisch-Seeadler, Fischadler, Gummiadler, Habichtsadler, Haubenadler, Isidoradler, Kaiseradler, Kampfadler, Kronenadler, Malaienadler, Naziadler, Papuaadler, Raubadler, Reichsadler, Schelladler, Schlangenadler, Schopfadler, Schreiadler, Seeadler, Steinadler, Steppenadler, Würgadler, Zwei-Finger-Adler-Suchsystem, Zwergadler
Remove ads

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads