Ivan Pavlov
Russisk fysiolog / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ivan Petrovitj Pavlov (russisk: Ива́н Петро́вич Па́влов, tr. Iván Petróvitj Pávlov; født 14. september 1849 i Rjasan, Det Russiske Kejserrige, død 27. februar 1936 i Leningrad, Sovjetunionen) var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks.
Ivan Pavlov | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. september 1849 Rjasan, Rjasan oblast, Rusland |
Død |
27. februar 1936 (86 år) Leningrad |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Gravsted | Literatorskije mostki |
Ægtefælle | Serafima Pavlova |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Mediko-khirurgitsjeskaja akademija[1] |
Elev af | Elias von Cyon |
Medlem af |
Royal Society, Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1908) med flere |
Beskæftigelse | Forsker, fysiolog, læge, kemiker, neurolog |
Fagområde | Fysiologi, uddannelse |
Arbejdsgiver | Sankt Petersborgs Statsuniversitet |
Elever | Lev Pavlovitj Rosanov, Gleb Vassilievitch von Anrep, Pjotr Kupalov, Leon Orbeli, Pjotr Anokhin med flere |
Påvirket af | Karl Vogt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen, Sankt Stanislaus-ordenen, Cothenius-medalje (1903), Croonian Medal and Lecture (1928), Foreign Member of the Royal Society (1907) med flere |
Nobelpris | Medicin 1904 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pavlov var uddannet ved det militær-medicinske akademi i Sankt Petersborg. Derefter var han på en toårig studierejse til Tyskland og Frankrig. I 1890 blev han udnævnt til professor i farmakologi og fra 1897 også i fysiologi ved det militær-akademiske akademi. Fra 1891 var han samtidig leder af den fysiologiske afdeling ved instituttet for eksperimentel medicin. Det lykkedes Pavlov, vha. en banebrydende operationsteknik, at analysere fordøjelseskirtlernes fysiologi. For dette arbejde fik han Nobelprisen i medicin i 1904.
Pavlov studerede de højere hjerneafsnits funktioner, hvilket førte ham ind på psykologi og psykiatri, da den betingede refleks bidrager til at forklare fænomener som søvn, temperament, tvangsneuroser, paranoia og mere. På denne måde kombinerede han sin viden inden for de forskellige grene af naturvidenskaben. Han er ikke decideret en adfærdspsykolog, men han medtages fordi, han havde stor betydning for behaviorismen. Den britiske filosof Bertrand Russell var en entusiastisk fortaler for vigtigheden af Pavlovs arbejde med bevidsthedsfilosofi.[2]