Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
From Wikipedia, the free encyclopedia
Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde er et Natura 2000-område der består af habitatområderne nr. H148, fuglebeskyttelsesområde F81 og ramsarområde og har et areal på 189,58 km², hvoraf ca. 24 % er landareal, heraf er ca. 580 ha med fredskovspligt. 323 ha er ejet af Naturstyrelsen og 8 ha er ejet af øvrig offentlig virksomhed.
Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde | |||||
---|---|---|---|---|---|
Enøs sydvestkyst i Karrebæksminde Bugt | |||||
Geografi | |||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune(r) | Næstved og Vordingborg Kommuner | ||||
Areal | 18.958 ha | ||||
Udpegningsgrundlag | |||||
Naturtyper* |
| ||||
Arter |
| ||||
Oversigtskort | |||||
De *-mærkede er prioriterede naturtyper | |||||
Det omfatter en del af den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland. Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. Avnø Fjord afskærmes mod Smålandsfarvandet af en langstrakt randmoræne, Knudshoved Odde, og de største kystlaguner ligger i læ bag øer med strandvolde eller fed, nemlig Svinø, Dybsø og Enø. Derved fremkommer den dobbelte kystlinje, som betyder, at området er rigt på såvel erosionskyster ud mod Smålandsfarvandet som områder med strømlæ, hvor der er dannet marint forland som strandvoldssystemer, vadeområder og strandenge.
Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplan 2.5 Smålandsfarvandet[1] i Næstved og Vordingborg Kommuner