Ruslands nationalsang
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Russiske Føderations Statshymne (russisk: Госуда́рственный гимн Росси́йской Федера́ции, tr. Gosudarstvennyyj Gimn Rossiyskoj Federatsii; IPA: [ɡəsʊˈdarstvʲɪnɨj ˈɡʲimn rɐˈsʲijskəj fʲɪdʲɪˈratsɨj]) er Den Russiske Føderations nationalsang. Den har samme melodi som den gamle sovjetiske nationalsang af Aleksandr Aleksandrov fra 1939, men ny tekst af Sergej Mikhalkov, som sammen med Gabriel El-Registan havde skrevet teksten til den originale sovjetiske nationalsang.[3] Fra 1944 erstattede den Internationale som en ny, mere sovjetisk og russisk nationalsang. Den samme melodi, men uden teksten efter opgøret med Stalins eftermæle, blev anvendt efter 1956. En ny tekst blev skrevet af Sergej Mikhalkov i 1970, som lagde mindre vægt på Anden Verdenskrig og mere vægt på kommunismens sejr, blev godkendt i 1977.
- For alternative betydninger, se Ruslands nationalsang (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ruslands nationalsang)
Noder til nationalsangen". | |
Nationalhymne i Rusland | |
Forfatter | Sergej Mikhalkov, 2000 |
---|---|
Komponist | Aleksandr Aleksandrov, 1939 |
Fra |
25. December, 2000 (melodi)[1] 30. December, 2000 (tekst)[2] |
| |
Lydfil | |
Den Russiske SFSR var den eneste Sovjetrepublik, der ikke havde sin egen nationalsang. Den tekstløse "Den Patriotiske Sang" komponeret i 1833 af Mikhail Glinka blev officielt indført i 1990 af den Russiske SFSR's Øverste Sovjet[4] og stadfæstet i 1993 efter Sovjetunionens sammenbrud[5] af Ruslands præsident Boris Jeltsin. Denne hymne viste sig at være upopulær både hos det russiske folk, mange politikere og offentlige personligheder pga. melodien og den manglende tekst, som gjorde det svært at inspirere russiske atleter under sportkonkurrencer.[6] Den russiske regering iværksatte en konkurrence om at skrive en tekst til den upopulære hymne, men ingen af forslagene blev vedtaget.
Glinkas hymne blev erstattet kort efter Jeltsin efterfølger Vladimir Putins magtovertagelse i år 2000. Statsdumaen fastsagde og godkendte i december 2000 musikken fra den gamle sovjetiske nationalsang med ny tekst af Mikhalkov. Denne tekst skulle i følge regeringen fremkalde og lovprise russisk historie og traditioner. Jeltsin kritiserede Putin for at have støttet genintroduktionen af den sovjetiske nationalsang, selvom meningsmålinger viste at mange russere støttede beslutningen.[7]
Den offentlige mening om nationalsangen er blandede blandt russerne. En meningsmåling fra 2009 viste at 56% svarede at de følte stolhed, når de hørte nationalsangen, mens 25% svarede at de kunne lide den.[8]