Ånd
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religion.[1] Fænomener som fornuft, intelligens, overvejelse, ide, værdi, forestilling, fantasi og kreativitet kommer således ind under begrebet ”ånd”.[1] Ny forskning viser, at 82 procent af den danske befolkning oplever at have stærke åndelige behov.[2][3]
Tillægsordet "åndelig" betegner det, som vedrører menneskets bevidsthed, tænkning, kunstneriske virksomhed, intellektuelle begavelse, kulturliv eller religion.[4] At være åndfuld er at være begavet eller indsigtsfuld, mens det at være åndløs er at være ideforladt eller mangle sans for åndelige værdier. At være åndssvag er at have nedsat intelligens. Åndsfrihed er retten til at danne sig sine egne meninger og forestillinger og udtrykke dem uden censur og undertrykkelse af synspunkter.
I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet ånd kan både betegne (1) menneskets mentale dimension, (2) den ikke-materielle del af menneskets eller verdens natur. Ånd kan også bruges om et menneskes sindstilstand[5].