Brygmophyseter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Brygmophyseter er en uddød slægt af tandhvaler fra kaskelotfamilien, den eneste art som tilhører denne slægt er Brygmophyseter shigensis.[1] Slægten levede i Miocæn-epoken, for omkring 15 til 5 millioner år siden. Resterne af denne gamle kaskelothval blev udgravet i 1988, i Nagano-præfekturet i Japan af Shiga-muras beboere med hjælp fra ansatte hos Shiga Fossil Museum, skelettet er næsten komplet og består blandt andet af et 140 cm langt kranium.[1] [2] I modsætning til den moderne kaskelothval (Physeter macrocephalus), der kun har tænder i underkæben, havde Brygmophyseter tænder i både over- og underkæbe.[1]
Hurtige fakta Bevaringsstatus, Videnskabelig klassifikation ...
Brygmophyseter | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: Miocæn | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Physeteridae (Kaskelothvaler) |
Slægt | Brygmophyseter |
Art | B. shigensis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Brygmophyseter shigensis (Hirota og Barnes), 1995 | |
Synonymer | |
Scaldicetus shigensis | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Luk