Bæredygtighed
begreber / From Wikipedia, the free encyclopedia
Bæredygtighed er en betegnelse for, hvordan mennesker kan leve sammen på Jorden gennem lang tid. Præcise definitioner af udtrykket er omdiskuterede og veksler med litteratur, sammenhæng og tid.[1] Bæredygtighed anses ofte for at have tre aspekter (eller søjler): en miljømæssig, en økonomisk og en social [2], og mange artikler understreger det miljømæssige aspekt.[3] Almindeligvis fokuserer bæredygtighedsbegrebet på at imødegå store miljøproblemer, herunder klimaændringer, tab af biodiversitet, tab af økosystemer, jordforringelse og luft- og vandforurening. En bæredygtig tilgang kan være en rettesnor for beslutninger på globalt, nationalt og individuelt niveau (f.eks. bæredygtig livsstil).[4] Et beslægtet begreb er bæredygtig udvikling, og begreberne bruges ofte synonymt.[5] UNESCO skelner mellem de to på denne måde: "Bæredygtighed opfattes ofte som et langsigtet mål (dvs. hvordan man opnår en mere bæredygtig verden), mens bæredygtig udvikling refererer til de mange processer og måder at nå dette mål."[6]
Det økonomiske aspekt af bæredygtighed er kontroversielt. Forskere skelner her mellem begreberne svag og stærk bæredygtighed; for eksempel er det svært at forene forestillingerne om "velfærd og velstand for alle" med miljøbevarelse,[7] [2] så afvejninger er nødvendige. Tilgange, der afkobler økonomisk vækst fra miljøforringelse, ville være ønskelige, men de er svære at virkeliggøre.[8] [9]
Det er svært at måle bæredygtighed,[10] for der skal både tages hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Målemetoderne udvikler sig. I øjeblikket omfatter de certificeringssystemer, typer af virksomhedsregnskaber og typer af indeks.
Der findes mange hindringer for at gøre en bæredygtig overgang mulig.[4] :34 [11] Nogle hindringer vedrører naturen og dens kompleksitet. Andre hindringer er ikke direkte relateret til bæredygtighedsbegrebet. De kan f.eks. skyldes de dominerende institutionelle rammer i de forskellige lande.
Der er mange måder at omstille sig til miljømæssig bæredygtighed. Disse omfatter fx at man opretter økosystemtjenester, bestræber sig på at mindske madspild og omlægge sin kost i retning af plantebaserede fødevarer. Ikke uvæsentligt er det også at formindske befolkningstilvæksten ved at mindske fertilitetsraterne. Andre måder er at fremme nye grønne teknologier og overgå til vedvarende energikilder og udfase brug af fossile brændstoffer.[12] FN vedtog målene for bæredygtig udvikling (SDG'er) i 2015. Disse sætter en global dagsorden for bæredygtig udvikling med en deadline til 2030.
Man kan overvinde hindringer for bæredygtig udvikling ved at lade være med at sammenkæde økonomisk vækst og miljøbevarelse.[8] Herved bruges færre ressourcer pr. fremstillet enhed, samtidig med at økonomien vokser.[13] Dette afbøder den økonomiske væksts miljøpåvirkningen, fx forurening. Men at gøre dette er svært. Nogle eksperter siger, at der ikke er beviser for, at det sker i det nødvendige omfang. Globale problemer er svære at tackle, da de forudsætter globale løsninger. Organisationer som FN og WTO er dårlige til at håndhæve de nuværende globale regler. En årsag til dette er manglen på passende sanktionsmekanismer.[4] :135–145 Det er ikke kun regeringer, som kan handle mht. bæredygtighed. Erhvervsgrupper prøver at integrere økologiske hensyn med økonomisk aktivitet.[14] [15] Religiøse ledere har understreget behovet for at passe på naturen og miljøet. Enkeltpersoner kan også leve på en mere bæredygtig måde.[4]
Begrebet bæredygtighed er genstand for kritik. Dels fremføres, at begrebet er vagt og egentlig kun et buzzword. Dels mener man, bæredygtighed kan være et umuligt mål.[16] Nogle eksperter har påpeget, at "intet land leverer, hvad dets borgere har brug for uden at overskride planetens biofysiske grænser".[17] :