cover image

Forenede Nationer

international organisation / From Wikipedia, the free encyclopedia

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.[4] Der er i dag (Februar, 2023) 193 medlemsstater i FN.[5] Organisationen har til formål at bevare den international fred og sikkerhed, samt skabe et forum for internationalt samarbejde og fremme skabelsen af venligsindet relationer nationer i mellem.[6] FN afløste Folkeforbundet (1920-1946), som var blevet etableret efter første verdenskrig ved "Del I" i Versailles-traktaten.[7]

Quick facts: United Nations (engelsk) الأمم المتحدة (arabi...
United Nations (engelsk)
الأمم المتحدة (arabisk)
联合国 (kinesisk)
Organisation des Nations unies (fransk)
Организация Объединённых Наций (russisk)
Naciones Unidas (spansk)

Forenede Nationer
FN's emblem
Emblem
Kort, der viser FN's medlemslande
Hovedkvarter Internationalt territorium i New York, USA
Officielle sprog Arabisk
Engelsk
Fransk
Kinesisk
Russisk
Spansk[3]
Type Mellemstatslig organisation
Medlemskab 193 medlemslande
2 observatørstater
Ledere
Portugal António Guterres
 Vicegeneralsekretær
Nigeria Amina J. Mohammed
Ecuador María Fernanda Espinosa
 Sikkerhedsrådets formand
Elfenbenskysten Kacou Houadja Léon Adom
Saint Vincent og Grenadinerne Inga Rhonda King
Etableret
 FN-pagten underskrevet
26. juni 1945 (1945-06-26)
 Pagten træder i kraft
24. oktober 1945 (1945-10-24)
Close
Nobel_prize_medal.svg Nobels fredspris
2001

FN består af seks hovedorganer: FN's generalforsamling, FN's sikkerhedsråd, FN's økonomiske og sociale råd, Den Internationale Domstol, FN's forvaltningsråd og afslutningsvis FN-sekretariatet.[8] Endvidere består FN af en række forskellige specialorganisationer/-organer, som varetager – et stadig stigende antal – forskelligartede opgaver, der alle sorterer under FN.[8][9] Således spiller FN i dag også en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel mm. Eksempelvis kan det nævnes, at FN's generalforsamling d. 10. december 1948 vedtog FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (også kendt som Resolution 217), ligesom Parisaftalen er en aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC.[10][11]