Dakien
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dakien betegner et område i Sydøst-Europa i Antikken, der var beboet af dakere. Udgangspunktet var Transylvanien, og det strakte sig til Donau mod syd, Sortehavet mod øst og Tisza mod vest. Karpaterne lå i midten af Dakien. Det svarer derfor nogenlunde til det moderne Rumænien, samt dele af Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn, Slovakiet og Ukraine.
Området blev erobret af romerne i 106 og var kontrolleret af dem indtil 275.[1]