Danmarks Sukkermuseum
museum i Nakskov på Lolland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Danmarks Sukkermuseum eller blot Sukkermuseet er et museum i Nakskov på Lolland, der beskæftiger sig med sukkerproduktion på Lolland-Falster. Museet blev etableret i 1999.
Sukkermuseet | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Løjtoftvej 22, 4900 Nakskov |
Grundlagt | 1999 |
Eksterne henvisninger | |
Sukkermuseet.dk |
Sukkerfremstilling har haft en fremtrædende rolle for områdets erhverv og økonomi de seneste hundrede år.[1] Der høstes stadig store mængder sukkerroer hvert år, som bliver forarbejdet på henholdsvis Nykøbing og Nakskov Sukkerfabrik, hvoraf sidstnævnte er Danmarks største.
Museets udstilling består i markredskaber fra roemarkerne, genstande, film og fotos fra i alt ni sukkerfabrikker.[1] Udover de to eksisterende fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov, stammer de fra tidligere fabrikker i Assens, Højbygaard Sukkerfabrik i Holeby, Gørlev, Maribo, Odense, Sakskøbing og Stege. Ligeledes findes særudstillinger og foredrag om bl.a. importeret arbejdskraft fra Sverige og Polen - de såkaldte roepolakker.[2]
I vinterhalvåret er åbningstiden begrænset til lørdage, mens der er åbent tirsdag til søndag fra juni til september. I anledning af halloween bliver der produceret roelygter i stil med græskarhoveder, som man traditionelt har brugt i USA, hvilket er en lokal skik.[2]