Danmarks økonomi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Danmarks økonomi er præget af, at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor.
Danmarks økonomi | |
---|---|
Valuta: | Danske kroner (DKK) |
Nøgletal | |
BNP: | ![]() |
BNP pr. indbygger: | ![]() |
BNI pr. indbygger: | USD 76.771 (2022)[2] |
Vækst i realt BNP: | 2,7 % (2022)[1] |
Sektorer (andel af BVT): | Primære erhverv: 2,6 %, Sekundære erhverv: 21,1 %, Tertiære erhverv: 76,4 % (2022)[3] |
Inflation: | 7,7 % (2022)[4] |
Beskæftigelse: | ![]() |
Bruttoledighed: | 2,6 % (2022)[5] |
Erhvervsfrekvens: | 80,3 % (2022)[6] |
Gini-koefficient: | 30,3 (2021)[7] |
Human Development Index: | ![]() |
Rangordning, BNI pr. indbygger: |
|
Udenrigsøkonomi | |
Eksport: | 70,0 % af BNP (2022)[1] |
Vigtigste eksportlande: | ![]() ![]() ![]() (2022)[10] |
Import: | 58,9 % af BNP (2022)[1] |
Vigtigste importlande: | ![]() ![]() ![]() (2022)[10] |
Udlandsformue (netto): | 63 % af BNP (ultimo 2022)[11] |
Overskud på betalingsbalancen: | ![]() |
Offentlige finanser | |
Offentlig saldo som andel af BNP: | 3,3 % (2022)[13] |
Offentlige indtægter: | 1.372 mia. (2022)[14] |
Offentlige udgifter: | 1.274 mia. (2022)[14] |
Offentlig nettogæld som andel af BNP: | -16,6 % (ultimo 2022)(dvs. positiv offentlig nettoformue)[15] |
ØMU-gæld som andel af BNP: | 30,1 % (ultimo 2022)[13] |
Kreditrating (statsgæld): | AAA (2023)[16] |
Holdbarhedsindikator: | 1,5 % af BNP (2023)[15] |
Det moderne Danmarks velstand skabes hovedsageligt i servicesektoren, der står for over tre fjerdedele af både beskæftigelsen og den samlede årlige værditilvækst i samfundet. Industrisektoren, der præges af en række små og mellemstore, ofte højautomatiserede virksomheder, står for knap 15 % af værditilvæksten, mens landbrugssektoren, som engang var Danmarks hovederhverv, i dag blot frembringer omkring 1 % af Danmarks bruttoværditilvækst.
Landets levestandard er høj i en international sammenhæng. I 2022 var Danmark ifølge Verdensbanken det 10. rigeste af i alt 193 lande, målt på købekraftskorrigeret bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger. Uden købekraftskorrektion var landet nr. 8.[9] Danmark havde i 2021 en sjetteplads i FN's Human Development Index.
Landet har som en lille åben økonomi såvel en betydelig eksport som en betydelig import; begge har en værdi på over halvdelen af BNP. Den danske økonomi er derfor meget afhængig af den løbende internationale økonomiske udvikling, og de danske konjunkturudsving følger i vidt omfang bevægelserne i udlandet. Konjunkturop- og nedgange præger i vidt omfang offentlighedens opfattelse af økonomiens tilstand, men er pr. definition set i et længere tidsperspektiv mere kortvarige fænomener, mens de underliggende strukturelle forhold har mere permanent betydning for befolkningens levevilkår.
Mens faste (dvs. officielt fastlagte) valutakurser indtil ca. 1970 var det helt dominerende valutakursregime i verden, er Danmark i dag unikt ved som det eneste OECD-land fortsat at føre fastkurspolitik, mens dets samhandelspartnere typisk enten følger en inflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.
I sammenligning med mange andre vestlige lande er Danmarks økonomi ikke mindst karakteriseret ved:
- høj velstand, også købekraftskorrigeret
- en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, ikke mindst på grund af en høj kvindelig erhvervsfrekvens
- relativt lav ledighed
- stor udlandsformue
- stort overskud på betalingsbalancen
- ingen offentlig nettogæld, men i stedet en offentlig nettoformue
- sunde fremtidige finanspolitiske udsigter (overholdbare finanser)
- lav, men stigende indkomstulighed