Gazakrigen 2008-2009
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gazakrigen 2008-2009 – også omtalt som Operation Støbt Bly (Hebraisk: מבצע עופרת יצוקה) i Israel, Gaza-massakren (Arabisk: معركة الفرقان,) i den muslimske verden og Slaget ved al-Furgan (Arabisk: معركة الفرقان) af Hamas – var den krig, som Israel indledte mod Hamas i Gazastriben fra den 27. december 2008 til den 18. januar 2009.[8][9][10][11][12][13][14][15][16][17]
Denne artikels neutralitet er omstridt. (2010) |
Gazakrigen 2008-2009 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Gaza-Israel-konflikt og den bredere israelsk-palæstinensiske konflikt | |||||||
Området hvor konflikten udspiller sig |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Israel (IDF) | Palæstina
|
||||||
Ledere | |||||||
Ehud Barak (forsvarsminister) Gabi Ashkenazi (IDF) | Ismail Haniyeh Mahmoud az-Zahar Ahmed al-Jaabari Osama Mazini |
||||||
Styrke | |||||||
10.000 (invasionsstyrke)[1] | 20.000 militante (total) | ||||||
Tab | |||||||
Dræbte: 13 (10 soldat, 3 civile)[2] Sårede: ~60 | *Dræbte: 1205-1440 + [3][4][5] | ||||||
Egypten havde den 19. juni 2008 mæglet en seks-måneders våbenhvile mellem Hamas og Israel, som derfor stod til at udløb den 19. december 2008.[18][19][20][21] I henhold til denne våbenhvileaftale lovede Israel at stoppe sine luftangreb m.m. og gradvis lempe sin blokade, mens Hamas til gengæld lovede at stoppe raketangreb rettet mod Israel fra Gazastriben.[22] Denne våbenhvileaftale blev dog allerede de facto brudt i november 2008, efter nogle israelske raids rettet mod en tunnel ind i Gazastriben.[23] Israel retfærdiggjorde disse operationer med, at det var et forebyggende angreb mod en tunnel, som de mente ville blive brugt til at bortføre israelske soldater, som bevogtede grænsen.[23][24] Hamas genoptog efterfølgende raketbeskydning af Israel i november 2008, som et modsvar på de israelske operationer, som de karakteriserede som en overtrædelse af våbenhvileaftalen.[23][24] Begge sider anklagede efterfølgende hinanden for at være skyld i at våbenhvileaftalen brød sammen, mens begge sider indikerede villighed til at forhandle en ny våbenhvileaftale på plads – omend begge parter i høj grad udsendte blandede signaler herom.[25][26][27][28]
Krigen blev indledt den 27. december, hvor Israel igangsatte et angreb – anført af det israelske luftvåben – mod Gazastriben. I løbet af 220 sekunder havde det israelske luftvåben bombet 100 på forhånd planlagte mål i Gazastriben (95% succesrate), heriblandt politistationer, militære mål (våbenlager og formodede raketaffyringssteder) samt politiske og administrative kontorer i forskellige storbyer i Gazastriben (Gaza, Beit Hanoun, Khan Younis, og Rafah).[29][30][31][32][33][34][35][36] Den israelske forsvarsminister Ehud Barak udtalte, at angrebet var resultatet af Israels "tålmodighed var ved at løbe ud" med hensyn til raketangrebene,[37][38] som Hamas havde genoptaget fra november 2008. Civil infrastruktur, herunder moskeer, huse og skoler, blev angrebet; Israel hævder, at årsagen til dette var, at der blev affyret raketter fra disse bygninger eller at de indeholdt våben og kombattanter. Israel hævdede således, at de ikke angreb civile.[39][40][41][42][43][44][45] Den israelske flåde bombarderede også mål og strammede sin flådeblokade af Gazastriben, hvilket resulterede i mindst eet sammenstød med en civilt fartøj.[46][47][48]
13 israelere og mellem 1200 og 1500 palæstinensere blev dræbt i konflikten. Årsagen til den store uklarhed om de palæstinensiske tabstal er forskellen på informationer fra de to parters kilder.[6][49] De klart disproportionate forskelle i israelske og palæstinensiske tab, har givet anledning til en diskussion om, hvorvidt at der overhovedet var tale om en krig. Det hævdes, at der i virkeligheden var tale om en massakre på palæstinenserne.[50] Angrebene førte til protester mod Israel fra store dele af verden,[51] herunder EU, som opfordrede begge parter til øjeblikkelig våbenhvile.