Laurbjerg

Laurbjerg er en by i Østjylland med 942 indbyggere (2024)^[1], beliggende 7 km syd for Langå og 10 km vest for Hadsten. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Favrskov Kommune.

Laurbjerg
Cykelsti til Langå ad banetracéet fra 1862 Natursti "Gjernbanen" krydser Lilleåen
Østergade i Laurbjerg (2010)
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommune	Favrskov Kommune
Sogn	Laurbjerg Sogn
Postnr.	8870 Langå
Demografi
Laurbjerg by	942[1] (2024)
Kommunen	49.377[1] (2024)
- Areal	539,36 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.laurbjerg.dk
Oversigtskort
Laurbjerg laurbjergs beliggenhed 56°21′25″N 9°54′58″Ø

Laurbjerg ligger i Laurbjerg Sogn, og Laurbjerg Kirke ligger i byen.

I Laurbjerg ligger den 4-stjernede restaurant Fru Larsen,^[2] hvis kok Tommy Friis blev Årets kok i 2010, da han var på Molskroen.^[3]

Historie

Laurbjerg var i 1682 en landsby bestående af 7 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 283,8 tønder land skyldsat til 41,36 tønder hartkorn.^[4] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.^[5]

Jernbanen

Laurbjerg fik station på Jyllands første jernbane Aarhus-Randers-banen fra 1862. Stationen blev lagt lige nordvest for landsbyen, der hvor landevejen krydsede Lilleå ved Bøsbro. Oprindelig lå kroen syd for åen, Gammel Bøsbrokro ved Kongstrup, men Ny Bøsbrokro blev lagt nord for åen, og kombinationen af jernbane og bro gjorde, at der snart voksede en ny stationsbybebyggelse op tværs over åen med forbindelser ned mod landsbyen.^[6] De sammensatte forhold gjorde det vanskeligt at opgøre samlede indbyggertal for bebyggelsen. Frem til og med 1916 skelnede man mellem Laurbjerg by og Laurbjerg stationsby, men fra 1921 blev de regnet som een bebyggelse.

I 1875 beskrives byen således: "Laurbjerg med Kirke, Præstegaard, Skole og Jernbanestation".^[7]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Savmølle, Jærnbane- og Telegrafst."^[8]

Byen blev jernbaneknudepunkt i 1908, da Diagonalbanens etape Silkeborg-Laurbjerg (Gjernbanen) blev indviet.

I 1901 havde ifølge de officielle opgørelser Laurbjerg by 78 indbyggere og stationsbyen 268 indbyggere, i 1906 havde byen 113 indbyggere og stationsbyen 290 indbyggere^[9], i 1911 havde byen 155 indbyggere og stationsbyen 270 indbyggere, i 1916 havde byen 219 indbyggere og stationsbyen 274 indbyggere.^[10] Forandringerne må til dels skyldes uens opgørelsesmåder ved de forskellige tællinger.

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel	1901[9]	1906[10]	1911[10]	1916[10]
Laurbjerg by	78	113	155	219
Laurbjerg stationsby	268	191	270	274
i Laurbjerg Sogn	-	113	192	203
i Hovlbjerg Sogn	-	78	78	71
I alt	(346)	(304)	425	493

Mellemkrigstiden

I mellemkrigstiden var Laurbjerg stagnerende: 649 indbyggere i 1921, 587 indbyggere i 1925, 580 indbyggere i 1930, 892 indbyggere i 1935^[11] og 616 indbyggere i 1940.^[12]

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel	1921	1925	1930	1935	1940
i Laurbjerg Sogn	566	496	502	795	516
i Hovlbjerg Sogn	83	91	78	97	100
I alt	649	587	580	892	616

I 1930 var erhvervsfordelingen således: 70 levede af landbrug m.m., 208 af håndværk og industri, 55 af handel, 75 af transport, 13 af immaterielle erhverv, 41 af husgerning, 115 var ude af erhverv og 3 havde ikke opgivet næringsvej.^[13]

Efterkrigstiden

I efterkrigstiden var Laurbjerg svagt stigende: 686 indbyggere i 1945, 766 indbyggere i 1950, 778 indbyggere i 1955, 815 indbyggere i 1960^[14] og 842 indbyggere i 1965.^[15]

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel	1945	1950	1955	1960	1965
i Laurbjerg Sogn	588	640	646	694
i Hovlbjerg Sogn	98	126	132	121
I alt	686	766	778	815	842

Diagonalbanen blev nedlagt i 1971. Laurbjerg blev nedrykket til trinbræt i 1972 og helt nedlagt som standsningssted i 1982. Stationsbygningen er bevaret, og syd for byen starter Natursti "Gjernbanen", der er anlagt på Diagonalbanens tracé til Resenbro. I 1952 blev et nyt tracé med større kurveradius taget i brug mellem Laurbjerg og Langå, og der er i dag cykelsti på det gamle banetracé.

Noter

1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
2. "Fru Larsen". Arkiveret fra originalen 10. februar 2014. Hentet 15. februar 2014.
3. "Årets kok, vinder 2010". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 15. februar 2014.
4. Pedersen, s. 237
5. Frandsen, bilagskort
6. Geodætisk Institut, målebordsblade
7. Trap (1875), s. 575
8. Trap (1901), s. 904
9. FT 1911, s. 110
10. FT 1916, s. 70
11. FT 1935, s. 178
12. FT 1940, s. 129
13. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 148 og 156
14. FT 1960, s. 191
15. FT 1965, s. 18

Litteratur

• Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
• Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
• J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 575
• J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 904