drengenavn From Wikipedia, the free encyclopedia
Olaf er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr. Varianter af navnet er Oluf og Olav, samt i betydeligt mindre omfang Olof, og 2.580 danskere bar et af disse navne pr. 1. januar 2009 ifølge Danmarks Statistik.[1]
Ole er afledt af Olaf/Oluf.
ÓlafR og ÓlæifR er blandt de ti almindeligste mandsnavne fundet på nordiske runesten fra vikingetiden, og har derfor sandsynligvis været udbredt i datidens Norden. Navnet er dannet af de urnordiske navneled anu (= ane,[2] stamfar) og laibaR, (= levn, efterkommer, arving).[3] Ved overgang fra urnordisk til norrønt blev *Anulaibar sammentrukket til Olafr. I vikingetiden havde navnet formen Anlaib på irsk og Anlaf på angelsaksisk.[4] Olav Tryggvason kaldes Anlaf i et diplom fra 991.[5]
Den almindeligste skrivemåde var olafr eller ulafR, som på Lundagårdsstenen: "Þorgísl, søn af Ásgeirr Bjørns søn, rejste disse sten til minde om begge sine brødre, Ólafr og Óttarr, gode jordejere." På en af Bjäresjöstenene læser man: "Frede rejste denne sten efter sin svoger Olav, en meget god dreng."[6]
Olav eller Olaf var i middelalderen udbredte navne. Over 550 forskellige personer med navnet er omtalt i Regesta Norvegica. Efter reformationen gav flere norske forældre sønnen navnet Olav end før, måske som en hyldest til den landflygtige biskop Olav Engelbrektsson.[7] I nyere tid nåede navnet i Norge en top i 1906, muligvis fordi kronprinsen fik det navn i 1905, da hans far Haakon 7. blev norsk konge. Kong Olavs døbenavne var Alexander Edward Christian Frederik, men det blev så omgjort.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.