Paul Bekker
From Wikipedia, the free encyclopedia
Paul Bekker (Max Paul Eugen Bekker, 2. september 1882 i Berlin – 13. marts 1937 i New York) var en tysk dirigent, intendant ved teatre i Kassel og Wiesbaden og en af de mest indflydelsesrige musikkritikere i den første trediedel af 1900-tallet. 1933 emigrerede han til USA på grund af jødeforfølgelserne.
Hurtige fakta Information, Født ...
Paul Bekker | |
---|---|
Information | |
Født | 11. september 1882 Berlin, Tyskland |
Død | 7. marts 1937 (54 år) New York City, New York, USA |
Statsborger | Tyske Rige, Weimarrepublikken, Det Tyske Kejserrige |
Sprog | Tysk |
Beskæftigelse | Musikkritiker, dirigent, journalist, musikhistoriker, komponist, intendant |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Luk
Biblioteket på Yale University rummer Paul Bekker Collection der indeholder breve, dokumenter, fotografier, noder og andet materiale af stor historisk og musikologisk værdi.
I 1919 udmøntede han begrebet eller betegnelsen Neue Musik ("Ny musik")[1] og talte for dens forløbere eller første pionerer: Gustav Mahler, Franz Schreker, Arnold Schönberg und Ernst Krenek.[2]