Religion i nordisk bronzealder
From Wikipedia, the free encyclopedia
Religionen i nordisk bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen. Det drejer sig bl.a. om lurer, bronzekar, ceremonielle økser og figurer som den berømte Solvogn. Disse genstande har utvivlsomt spillet en vigtig rolle i de ritualer, der blev udført på de helligsteder, der ligeledes er fundet flere steder i landet.[1]
Selv om den nordiske bronzealder kultur var skriftløs, er der bevaret mange vidnesbyrd om ritualer og kultfester; på trods af de manglende tekstlige forklaringer på de religiøse fremstillinger. Af hele Nordens forhistorie, som varede til 1000 e.Kr., er bronzealderen den periode, hvor den største mængde materiale relateret til religionen er bevaret, for i forhold til både tiden før og efter blev der her produceret langt mere religiøs kunst [2] Flere steder i Norden blev der indhugget billeder i stenflader, de såkaldte helleristninger, og bronzegenstande som rageknive, andre knive og halssmykker, blev udsmykket med billeder med mytologiske motiver.
Ud fra alle disse billeder kan vi ane en religion, hvor dyrkelse af solen som den højeste guddommelige magt var i centrum. Den blev opfattet som kilden til jordens og menneskers frugtbarhed. Og de ritualer, der blev afbildet, havde til formål at sørge for, at solen hver morgen genopstod og hvert forår atter ville få kraft, så den dermed kunne fortsætte sin cyklus.[3]