Rigsrådet (Danmark før enevælden)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige. Det bestod frem til enevældens indførelse i 1660. Før reformationen var der op til 30 medlemmer, i 1600-tallet kun 23. Kongen indkaldte rådet og udnævnte rigsråderne for livstid.
- For alternative betydninger, se Rigsrådet. (Se også artikler, som begynder med Rigsrådet)
Rigsrådet havde et vist tag på kongen ved sin magt til at udnævne en konge. Fra 1640'erne udfordrede kongen denne magt. For ham var det nemmeste at vise til et arvekongedømme, og da dette i kølvandet af de norske borgerkrige var en norsk ret, som aldrig var blevet afskaffet, kunne den danske konge som efterkommer efter de norske konger påberåbe sig skikken. Ulige skrifter af anonyme forfattere kom i omløb; de viste sig at være kongens klienter. Her blev de norske kongekrøniker benyttet til underbygge Huset Oldenborgs påstået nedarvede ret.[1]
Magtforholdet mellem kongen og rigsrådet skiftede, og det har haft indflydelse på offentlige anliggender som lovændringer og ansættelse og afskedigelse af embedsmænd og lensmænd. Det varetog også regeringen under tronskifte, indtil en ny konge valgtes.
Rigsrådet havde både lovgivende og administrative beføjelser, og kan dermed sammenlignes med overhuset eller senatet i andre lande. Fra 1400-tallet fungerede stændermøderne som underhus.