VM i ishockey 2017 (kvinder)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i ishockey for kvinder 2017 var det 20. VM i ishockey for kvinder, og mesterskabet, som blev arrangeret af International Ice Hockey Federation, blev afviklet i seks niveauopdelte turneringer.
VM i ishockey for kvinder 2017 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | International Ice Hockey Federation |
Mesterskab nr. | 20 |
Dato(er) | 12. december 2016 - 8. april 2017 |
Værtsland(e) | USA, Østrig, Polen, Sydkorea, Island og Taiwan |
Værtsby(er) | Plymouth, Graz, Katowice, Gangneung, Akureyri og Taipei |
Antal deltagere | 37 hold |
Resultat | |
Førsteplads | USA (8. titel) |
Andenplads | Canada |
Tredjeplads | Finland |
Det egentlige verdensmesterskab (tidligere kaldt "A-VM") blev spillet i Plymouth, Michigan, USA i perioden 31. marts - 7. april 2017 med deltagelse af otte hold. Mesterskabet blev vundet af USA, som dermed vandt VM-titlen for fjerde gang i træk og ottende gang i alt, men det var første gang, at de amerikanske kvinder vandt mesterskabet på hjemmebane. I finalen vandt USA over Canada med 3-2 efter sudden death. Stillingen efter ordinær spilletid var 2-2, og kampen blev afgjort af Hilary Knights scoring efter 10:17 af den forlængede spilletid.[1] Bronzemedaljerne gik til Finland efter en 8-0-sejr i bronzekampen over overraskelsen Tyskland, der spillede sit første VM efter oprykning fra 1. division gruppe A. Fjerdepladsen var Tysklands bedste VM-placering indtil da, idet holdet som bedste resultat tidligere havde opnået tre femtepladser.[2]
De lavere rangerende VM-turneringer blev spillet på forskellige terminer i løbet af sæsonen 2016-17:
Niveau | Hold | Værtsby | Periode |
---|---|---|---|
1. division, gruppe A | 6 | Graz | 15. - 21. april 2017 |
1. division, gruppe B | 6 | Katowice | 8. - 14. april 2017 |
2. division, gruppe A | 6 | Gangneung | 2. - 8. april 2017 |
2. division, gruppe B | 6 | Akureyri | 27. februar - 5. marts 2017 |
Kval. til 2. division, gruppe B | 5 | Taipei | 12. - 17. december 2016 |