Apostrof
grammatisk symbol From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
En apostrof (fra fransk, oprindeligt fra græsk αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet. På dansk bruges det primært til bøjninger af fremmedord og akronymer samt til at indikere udeladelser i talesprog. På andre sprog bruges apostroffen også som accenttegn.
 |
Remove ads
Brug ved bøjning
Tegnsætningsapostroffen anvendes i specielle ords bøjninger.
Genitiv
Ved genitiv (ejefald) af ord, der i forvejen slutter på s, x eller z vil der i stedet for et s blive tilføjet en tegnsætningsapostrof. Således hedder det:
- Peter stjal Anders’ lommepenge.
- Den magnetiske flux’ betydning er [...]
Mange tror fejlagtigt at denne regel også gælder for ord, der slutter på en s-lyd, såsom Bush, Rice etc. Dette er ikke tilfældet.[1]
Mange bruger også apostrof efter andet end s, x, eller z. Det er ukorrekt:
Jeg skubbede til Søren’s bord.Jensen's Bøfhus, Mor's Biks og Øen's Tømrer.Bush' administration
Det korrekte er Sørens bord, Jensens Bøfhus, Bushs administration osv. Tendensen skyldes påvirkning fra engelsk, men er på dansk grammatisk forkert i de anførte tilfælde.[2]
Forkortelser og akronymer
Ved bøjning af forkortelser skal der efter forkortelsen benyttes en tegnsætningsapostrof inden bøjninger (både ved genitiv og flertalsbøjninger med videre):
- George W. Bush er USA’s 43. præsident.
Følgende er forkert:
George W. Bush er USAs 43. præsident.
Og tilsvarende i andre bøjninger af forkortelser:
- Han købte to dvd’er med Finn & Jacob, som han ville se på pc’en derhjemme.
For et akronym, der udtales som et ord og ikke læses op bogstav for bogstav, er brug af apostrof valgfrit.
Man kan frit vælge en af følgende former:
- Anders Fogh Rasmussen deltog i NATOs kongres.
- Anders Fogh Rasmussen deltog i NATO’s kongres.
Nogle akronymer er så integrerede i det danske sprog, at de ikke længere anses for at være forkortelser, men er selvstændige ord:
- Han pegede laseren hen på slyngelstaten via sit modems forbindelse til satelitten.
Selv om både laser og modem er akronymer, må der ikke bruges apostrof i bøjninger.
Remove ads
Brug ved sammentrækning/udeladelse
I talesprog udelades ord og flere ord eller stavelser sammentrækkes til ét ord. Det angives med apostrof:
- Det’ ik’ så ringe endda!
Den fuldstændige sætning er Det er ikke så ringe endda, men ordet er er helt udeladt og erstattet af en apostrof efter det. Sidste stavelse i ikke er erstattet af en apostrof.
Andre eksempler ofte forekommende i dansk tale er:
- G’morn[kilde mangler] børn. – den fulde ordlyd er God morgen
- Jeg er helt vild med rock ’n' roll! – den fulde ordlyd er rock and roll
- Det er li’som ikke det samme, vel? – den fulde ordlyd er ligesom
- Så kommer du forbi klokken 17, ik’og? – den fulde ordlyd er ikke også
- Jeg vil os’[kilde mangler] være med! – den fulde ordlyd er også (og der er i parentes bemærket ikke noget ord, der skrives osse)
Den anvendelse af apostrof er kun tilladt i gengivelser af talesprog – for eksempel i skønlitteratur eller citater.
Remove ads
Andre anvendelser
- Skrivemaskineapostroffen anvendes ofte i stedet for primtegn – for eksempel i matematikken eller til at angive størrelser i fod eller bueminutter.
- DSB omdøbte i 2004 billettypen første klasse til den stiliserede betegnelse 1', som udtales første. Bemærk at dette er en ukorrekt måde at angive ordenstal på; det benyttes kun af DSB og kun i denne situation.
Brug i datalogi
Kildehenvisning og reference
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads