Billedsten

From Wikipedia, the free encyclopedia

Billedsten
Remove ads

En billedsten eller figursten er en udsmykket sten, som regel af kalksten, der blev rejst i den germansk jernalder eller vikingetiden i Skandinavien, og i størst antal på Gotland.[1][2] Mere end fire hundrede billedsten er kendt i dag.[3] Alle stenene blev sandsynligvis rejst som mindesten,[1] men kun sjældent ved grave.[2] Nogle af dem blev placeret, hvor mange mennesker kunne se dem, ved broer og langs veje.[1]

Thumb
Stora Hammars I-stenen.

De adskiller sig hovedsageligt fra runestene ved at formidle deres budskab i billeder snarere end runer. Nogle billedsten har også runeinskriptioner, men de fortæller sjældent mere end hvem stenen blev viet til. Da de mangler tekstlige forklaringer, er billedstenene derfor vanskelige at tolke.[2] Lignende sten i Skotland er kendt som piktiske sten. Den største af billedstenene på Gotland findes i Änge i Buttle. Den er 3,85 m høj og rigt ornamenteret i stil fra 700-tallet.[4][5]

Remove ads

Grupper

Thumb
Stiliseret oversigt over de tre overordnede grupper af billedsten.

Dateringen af stenene baseres på studier af deres former og ornamentik. Herefter eksisterer tre tydelige grupper af sten med forskellige æstetikker, placeringer og formål.

400–600 e.v.t.

Den første gruppe af billedsten blev lavet i perioden 400–600 f.v.t. Disse har en lige form, og den øvre del er formet som æggen på en økse. Ornamentikken består typisk af cirkulære former med virvelmønstre og spiraler, men også af skibe, mennesker og dyr. Disse ældre sten blev normalt rejst i gravfelter, men ikke på selve gravene.[3]

500–700 e.v.t.

Den anden gruppe af billedsten stammer fra perioden 500–700, og de er små sten med stiliserede mønstre.[1]

700–1100 e.v.t.

Thumb
Detalje af tolket som Odin, der rider på Sleipnir ind i Valhal fra Tjängvidestenen fra tredje periode af billedsten.

Den tredje gruppe blev fremstillet i perioden 700–1100 og består af høje sten med ”halse” og høje, bueformede profiler.[1] Deres ornamentik rummer en rig variation af billeder: skibe med ternede sejl og scener med figurer i forskellige felter.[1][2] Kanterne er ofte dekoreret med forskellige fletmønstre.[1] Mange scener viser ofringer og kampe,[3] og et almindeligt motiv er en mand på hest, der bydes velkommen af en kvinde med et drikkehorn, tolket som en valkyrie.[1][2] Det, man ser, er fremstillinger af et væld af sagn og myter.[1] Nogle gange kan motiver fra nordisk mytologi og norrøne legender identificeres, men ofte er historierne bag dem ikke bevaret i skriftlig form.

Thumb
Billedsten udstillet på Gotlands Museum. Stenen nederst i midten er kendt som Slangeheks-stenen og viser en figur, der holder slanger i hver hånd.

Billedstenene er værdifulde kilder, der supplerer arkæologisk viden om skibe og sejl,[2] og de giver information om rustninger, vogne og slæder.[3] De senere sten i denne gruppe har et øvre felt med stiliserede kors- og dragermotiver i samme stil som visse runesten.[1] Disse sten blev normalt rejst langs veje og ved broer for at være synlige.[3]

Remove ads

Isle of Man

Uddybende Uddybende artikel: Manxrunestenene

En tilsvarende tradition findes på Isle of Man, hvor høje begravelseskors af sten blev rigt udsmykket med samme myldrende verden af krigere og norrøne guddomme som billedstenene fra Gotland.[6]

Se også

  • Ardre billedsten
  • Billedstenene ved Stora Hammar
  • Hunnestadsmonumentet
  • Kunst i vikingetiden
  • Ledbergstenen
  • Slangekvinden
  • Tängelgårdastenene

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads