Folketingsmedlemmer valgt i 2019

Wikimedia liste From Wikipedia, the free encyclopedia

Folketingsmedlemmer valgt i 2019
Remove ads

Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 valgtes 179 medlemmer af Folketinget i hele kongeriget Danmark. Heraf er 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

Hurtige fakta Danmarks 71. Folketing, Folketingsvalget 2019 (5. juni 2019) – (1. november 2022) ...

I alt 14 partier opnåede repræsentation i Folketinget på valgdagen, heraf 10 i selve Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Det er det første folketing, hvor Nye Borgerlige har været valgt til parlamentet. I løbet af denne folketingsperiode er partierne Fremad, Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne blevet stiftet af medlemmer eller udtrådte medlemmer, der var blevet valgt for hhv. Liberal Alliance, Alternativet og Venstre. Grundet Jens Rohdes partiskifte til Kristendemokraterne opnåede disse også repræsentation, så i alt 19 partier var repræsenteret i løbet af folketingsperioden.

De socialdemokratiske mandater dannede mindretals- og etpartiregeringen Mette Frederiksen, med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som støttepartier.

Beslutninger truffet af denne folketingsforsamling inkluderer godkendelsen af en række ekstraordinære beføjelser til sundhedsminister Magnus Heunicke i forbindelse med coronaviruspandemien.[2] Et politisk flertal nedsatte en granskningskommission af minksagen,[3][4] og der blev efter Instrukskommissionens undersøgelse stemt for en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og efter hendes dom erklære hende uværdig til at sidde i Folketinget.[5] Derudover blev der vedtaget en samtykkelov og en ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.[6] Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 igangsatte Folketinget en række tiltag, såsom en særlov for ukrainske asylansøgere, der medførte, at de ikke skal igennem det vanlige asylsystem og ikke ville blive ramt af "smykkeloven" vedtaget af det forrige Folketing.[7]

Remove ads

Fordeling af mandater

De forskellige partiers indvalgte folketingsmedlemmer blev ved folketingsvalget fordelt som i nedenstående tabel,[8] som også beskriver ændringer i de enkelte partiers mandattal fra fordelingen ved det forrige valg. Efterfølgende ændringer i partiernes mandattal, grundet partiskift, beskrives i stedet i et senere afsnit.

Flere oplysninger Liste, Partinavn ...

I alt har syv af de på valgdagen repræsenterede partier skiftet ledere i løbet af folketingsperioden, svarende til halvdelen af partierne. Alternativet har dog skiftet leder to gange, så i alt har de indvalgte partier budt på otte nye ledere for de indvalgte partier. Dertil kan lægges de tre nye ledere for partier stiftet i løbet af valgperioden[k] samt et formandsskifte i Kristendemokraterne, der først senere i valgperioden blev repræsenteret grundet Jens Rohdes partiskifte. I alt har valgperioden altså budt på tolv nye ledere.

Remove ads

Valgte folketingsmedlemmer ved valget 5. juni 2019

Thumb
Samtlige valgte folketingsmedlemmer, opdelt i storkredsenes kredsmandater og de øvrige tillægsmandater.

Af de 179 folketingsmedlemmer fortsatte 52 medlemmer ikke fra sidste folketingsperiode, og 41 af de nye sad for første gang i Folketinget.[9] Folketinget var bestående af 109 mænd (60,9%) og 70 kvinder (39,1%), hvilket, det højeste antal kvinder Folketinget nogensinde havde haft.[10]

Gennemsnitsalderen for disse folketingsmedlemmer var 46,2 år, en stigning på 1,2 år siden folketingsforsamlingen fra 2015. Det var første gang at der var valgt medlemmer født i 1994 eller senere. Aki-Matilda Høegh-Dam (født 1996) var Folketingets yngste medlem denne gang, yngste grønlandske mandat nogensinde samt sjetteyngste folketingsmedlem nogensinde. Dermed var Siumut også den yngste folketingsgruppe, mens Sambandsflokkurin var den ældste. Marianne Jelved (født 1943) var Folketingets ældste medlem, mens Bertel Haarder var det længstsiddende medlem (42 år, 3 måneder og 18 dage pr. 1. oktober 2022).[10]

47 % af folketingsmedlemmerne valgt i Danmark (undtagen Grønland og Færøerne) havde en lang videregående uddannelse.[11] Heraf var statskundskab den mest populære uddannelse blandt medlemmerne: 25 (14 %) ud af de 179 folketingsmedlemmer havde afsluttet dette studium og opnået graden cand.scient.pol.

2,9% af folketingsforsamlingens medlemmer var pr. september 2019 af anden etnisk herkomst end dansk,[11] mere end en fordobling fra medlemmerne valgt i 2015, hvor 1,1% havde indvandrerbaggrund.[12]

Kristian Hegaard var Folketingets første kørestolsbruger.[13]

Ved Nick Hækkerups udmeldelse af Folketinget blev denne folketingsforsamling den første uden et folketingsmedlem fra Hækkerup-familien siden 1984.[14]

Flere oplysninger Navn, Fødselsår ...

Valgte folketingsmedlemmer der sidenhen har meddelt at de ikke genopstiller

Af ovenstående indvalgte folketingsmedlemmer, har flere efterfølgende annonceret, at de, af forskellige grunde, ikke ønsker eller kan opstille igen til næste folketingsvalg.

Flere oplysninger Navn, Parti ...

Det er værd at notere at listen indeholder hele fem tidligere partiledere: Marianne Jelved og Morten Østergaard for Radikale Venstre, Pernille Skipper for Enhedslisten, Uffe Elbæk for Alternativet, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille der både har været formand for Borgerligt Centrum og partiet Fremad.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti meddelte til Avisen Danmark i maj 2021, efter en sygeorlov med stress fra Folketinget, at en drøm hvori han med en fortryllet guitar kunne spille varme og kærlighed til familie og venner, mindede ham om at han savnde et normalt liv og derfor ikke ville genopstille.[39] Efter partiets formandsskifte til Morten Messerschmidt ændrede han dog mening.[40]

Remove ads

Parti- og personskift efter 5. juni 2019

Partiskift

Thumb
Folketingets sammensætning efter folketingsvalget 2019.
Thumb
Folketingets sammensætning, pr. marts 2022.

I løbet af folketingsperioden har i alt 19 folketingsmedlemmer valgt at melde sig ud af det parti de blev valgt for på valgdagen, hvilket er det højest observerede antal siden Folketinget begyndte at holde historik med tendensen i 1945.[41] På baggrund af disse partiskift (samt et enkelt særtilfælde ved Inger Støjbergs mandatnedlæggelse), har størrelsen på flere af Folketingets partigrupper ændret sig siden den oprindelige mandatfordeling ved folketingsvalget:

Flere oplysninger Navn, Storkreds ...

Varige personskift

Følgende stedfortrædere er indtrådt permanent i Folketinget som følge af et valgt medlems nedlæggelse af mandatet. Alderen i tabellen er regnet fra stedfortræderens første indtrædelsesdag:

Flere oplysninger Stedfortræder, Fødselsår ...

Midlertidige stedfortrædere

Følgende stedfortrædere har repræsenteret deres parti og landsdel i en midlertidig periode, mens medlemmet har fået godkendt en orlov af Folketinget.[79] Alderen i tabellen er regnet fra stedfortræderens første indtrædelsesdag.

Flere oplysninger Stedfortræder, Fødselsår ...
Remove ads

Henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads