Freddy Hansson

dansk lydtekniker og musikproducer (1941-2023) From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Freddy Enok Hansson (født 1941[1], død 2023[2]) var en dansk lydtekniker og musikproducer, bedst kendt for sit arbejde i først Rosenberg-studiet og siden Sweet Silence Studios.

Hurtige fakta Født, Død ...

Freddy Hansson gik i to år på en lydteknikeruddannelse i tilknytning til Den Danske Filmskole. Det var imidlertid bekendtskabet med nogle jazzplader, der i 1968 for alvor gjorde ham interesseret i indspilningsteknik.[3] Han anskaffede sig en båndoptager og øvede sig ved at optage koncerterne i Jazzhus Montmartre. Her hørte han gruppen Delta Blues Band og et samarbejde om en pladeindspilning kom i stand. Hanssons første job som producer var således Delta Blues Bands debutalbum, der blev indspillet i 1970 i Wifos-studietFrederiksberg.[1]

I 1970 kom han i kontakt med studieteknikeren Ivar Rosenberg, som han indledte et samarbejde med. Mellem 1971 og 1976 arbejdede han således hovedsageligt som lydtekniker i Rosenbergs nye studie, Rosenberg-studiet, hvor han kom til at sætte sit præg på lyden på en lang række af periodens danske pladeudgivelser. Blandt disse kan nævnes en række plader med blandt mange andre Gasolin',[4] Sebastian,[5] Gnags[6], Røde Mor[7] og den grønlandske rockgruppe Sume[8]. Hansson blev i disse år især fremhævet for sin tålmodighed og for sit fokus på mindre fremtrædende instrumenter som f.eks. bas og trommer.[1]

I 1976 startede han Sweet Silence Studios, som i de følgende år overtog rollen som det førende pladestudie indenfor indspilningen af dansk rock.[9] I 1980 blev hans medhjælper Flemming Rasmussen medejer af studiet.[10]. Hansson var i 1978 desuden med til at starte pladeselskabet Ama'r Records sammen med Peter Ingemann samt Karsten Sommer, tidligere producer på Demos. Ama'r Records lukkede i midten af 80'erne.[1]

Freddy Hansson forlod Sweet Silence i slutningen af 90'erne,[11] hvorefter Flemming Rasmussen førte det videre alene, indtil det lukkede i 2008. I 2008 måtte det imidlertid lukke helt, da også bygningen i Njalsgade skulle rives ned. Sweet Silence genåbnede i april 2014 under navnet Sweet Silence North, som en del af Musikkens Hus i Murergade i Helsingør, men lukkede igen i december 2017.

I januar 2018 flyttede studiet tilbage til København i Bandhotel SV og åbnede med Søren Berlevs Rock Hotel 12 februar 2018 og stadigvæk med Flemming Rasmussen ved roret.[12] Hansson arbejdede efterfølgende med bl.a. webdesign i sit firma SweetSoft.[13]

Remove ads

Noter

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads