Jørl

landsby og kommune sydvest for Flensborg From Wikipedia, the free encyclopedia

Jørlmap
Remove ads

Jørl, Hjørdel[1] (dansk) eller Jörl (tysk) er en landsby og kommune beliggende på gesten få km sydvest for Flensborg i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Eggebæk kommunefællesskab (Amt Eggebek). Landsbyen er sogneby i Jørl Sogn (Hjørdel Sogn). Sognet lå i Ugle Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Hurtige fakta Land, Beliggenhed af kommune Jørl / Hjørdel i Landkreis Slesvig-Flensborg ...
Remove ads

Geografi

Uddybende Uddybende artikler: Rimmelsbjerg Klit og Rubøl Skov

Til kommunen hører landsbyerne Sore Jørl (Großjörl), Lille Jørl (også Jørl Kirke, Kleinjörl), Povlsgab (Paulsgabe), Rimmelsbjerg (Rimmelsberg), Rubøl eller Rugbøl[2] (Rupel), Stiglund (Stieglund) og Søndermose (Südermoor). Den lille Jørl Å (Kirkebæk) er en biflod til Jerrisbæk, som efter få km udmunder i Trenen[3]. Nord for kommunen ligger Eggebæk.

Jorden er let og sandet, med store hede- og mosestrækninger. Omkring Jørl findes desuden enkelte skove som Rubøl Skov. Blandt kommunens seværdigheder er det cirka 7 kvadratkilometer store klitområde ved Rimmelsbjerg (Rimmelsberg), hvorfra der er et fint udsigt over området (Rimmelsbjerg Klit). Rimmelsbjerg er den højeste punkt i sognet[4].

Remove ads

Historie

Jørl/Hjørdel blev første gang nævnt i 1240 som Jorlum. I 1462 findes formen Iorle. Den Danske Atlas skriver Jordel. Navnet er afledt af olddansk iørul (svarende til oldnordisk jǫrvi) og betyder sand, grus, sandbanke[5]. Navnet kan også tolkes som indhegnet mark, hvori hele byens hjord dreves ind om natten[6]. Forleddet Ru- i Rubøl kan være et dyrenavn (oldnordisk hrútr≈vædder)[7], et kaldenavn (Ruki) eller er afledt fra nordfrisisk ruuke (≈sandbunke)[5].

Jørl Kirke er første gang nævnt 1240.

Remove ads

Billeder

Referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads