Karmindompap

fugleart From Wikipedia, the free encyclopedia

Karmindompap
Remove ads

Karmindompappen (Carpodacus erythrinus) er en fugleart i familien finker. Den findes i Europa og Asien, men er en sjælden ynglefugl i Danmark.

Hurtige fakta Bevaringsstatus, Videnskabelig klassifikation ...
Remove ads

Udseende

Thumb
En karmindompap uden røde tegninger. Det kan derfor være en hun, en ungfugl eller en 1-årig han
Carpodacus erythrinus.

Karmindompappen er omkring 15 centimeter lang og vejer 20-25 gram. Hannerne får, fra de er to år gamle, en stærk karminrød farve på hoved, bryst og overgump. Hunner, ungfugle og et-årige hanner er brunlige med lys, stribet underside. Disse fugle uden rødt kan derfor minde om gråspurve-hunner.

Mange af de hanner, der ses i Danmark er et-årige. Sandsynligvis skyldes det, at Danmark ligger i udkanten af karmindompappens udbredelsesområde, og det især er unge fugle, der søger mod grænserne for en arts yngleområde.

Remove ads

Forekomst

Karmindompappen findes oftest i åbne områder, fx strandenge, med spredte bevoksninger af træer eller buske. I Danmark (og fx Finland) forekommer den også i parker og tilgroede haver. Tit opdages fuglen ved hannens karakteristiske sang, der lyder som "diju-vip tjuhuu", men den er ofte vanskelig at få øje på.[3]

Udbredelse

Karmindompappen har en østlig udbredelse i Europa, idet den yngler fra Skandinavien i vest og videre gennem Østeuropa og Asien helt til Stillehavs-kysten. I Danmark yngler den fåtalligt, især ved østvendte kyster eller nordvendte odder. Som trækfugl træffes den oftest om foråret, fx ved et træksted som Gilbjerghoved. Arten er nyindvandret til Danmark og var så sent som i 1970'erne kun fundet ynglende i ganske få tilfælde.[4] Derefter voksede den danske bestand markant, men dette vendte igen i 1990'erne, formodentlig på grund af mere regn, og i 2018 var der kun omkring 40 par, med størstedelen på Bornholm og i Vendsyssel.[5] Den er regnet som en truet artden danske rødliste 2019.[2] En lignende udvikling i bestanden har man set for en række andre fugle i Danmark (f.eks. pungmejse, pirol, drosselrørsanger og høgesanger), der foretrækker varme somre men med begrænset regn, og har deres hovedudbredelsen sydøst for Danmark.[6]

Karmindompappen er en trækfugl, der ankommer til sine ynglepladser i slutningen af maj og trækker bort igen allerede i juli eller august. Den overvintrer som en af få danske fugle i Indien og Sydøstasien.

Ynglepladser

Thumb
Æg af karmindompap
Carpodacus erythrinus

Som mange andre fugle opretter karmindompappen i yngletiden territorier. Her bygger parret typisk sin rede i buskadser eller graner 0,25-2,5 m over jorden. I Danmark lægges 4-6 æg i første halvdel af juni, og de udruges i løbet af et par uger.

Føde

Den ernærer sig mest af blad- og blomsterknopper fra fx røn, ribs og æbletræer. Også rakler fra pil, frø fra mælkebøtte, mindre insekter og bladlus er populær føde.

Noter

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads