Kirkwall

From Wikipedia, the free encyclopedia

Kirkwallmap
Remove ads

Kirkwall er den største by og hovedstad på Orkneyøerne, placeret i det nordlige Skotland. Byen bliver først nævnt i Orkneyinga Saga i året 1046. Dengang var det en bosættelse af Rognvald den II, jarl af Orkney. Rognvald blev dræbt af sin efterfølger Thorfinn. I 1469 blev øgruppen sammen med Shetlandsøerne af Christian 1. af Danmark og Norge givet til Skotland som pant som del af medgiften i forbindelse med giftermålet mellem Jakob 3. af Skotland og Christians datter Margrete. Det afsluttede den skotske "norske årlige" skattebetaling til Danmark. I 1486 blev byen udnævnt til kongelig købstad af kong James III. Navnet Kirkwall stammer fra det nordiske navn "Kirkjuvagr", der betyder "Kristen Strand". Dette blev senere oversat til "Kirkvoe" og herefter til "Kirkwaa" (se Norn). Engelske geografikere mistolkede den sidste part af navnet som det skotske wa', der betyder mur. Derfor navnet "Kirkwall".

Hurtige fakta Overblik, Land ...

Byen er placeret på den nordlige kyst af hovedøen Mainland (Orkney). Der ligger et færgeleje med forbindelse til de fleste af øerne i øgruppen. Efter nutidig britisk standard er byen lille, med en befolkning på ca. 10.000 (2020 estimat).[1]

I hjertet af byen står St Magnus Cathedral, der blev grundlagt i 1137 til minde om Sankt Magnus, jarl af Orkney fra 1108 til 1117. Bygningen har siden 1560, trods navnet, været en sognekirke i den skotske kirke og ikke en egentlig katedral.[2] Ved siden af katedralen ligger ruinerne af den tidligere bispegård og jarlens gård. Byen har to museer; The Orkney Museum, der fortæller om øgruppens historie fra stenalderen til i dag og Orkney Wireless Museum, der udstiller radio- og lydhistorie.[3][4]

Remove ads

Geografi

Kirkwall ligger 210 km nord for Aberdeen og 850 km nord for London. Den ligger på nordkysten af Mainland, med sine havne i Kirkwall-bugten mod nord og med Scapa Flow 2,3 km mod syd. Dens sogn, St Ola, udgør det næs, der forbinder Firth og Holm. Det er den mest folkerige øbosættelse i Skotland.[5]

Historie

Byen blev først nævnt i Orkneyinga saga i året 1046, hvor den blev registreret som residens for Rögnvald Brusason, jarlen af Orkney, som blev dræbt af sin onkel Torfinn Sigurdsson.

I 1486 ophøjede kong James 3. af Skotland Kirkwall til status som royal burgh, og med tiden kom den til at udsende en burgh-kommissær til det skotske parlament.

Efter unionen med England slog den sig sammen med andre byer og dannede Northern Burghs, som sendte ét enkelt parlamentsmedlem til det britiske parlament. I 1918 blev Parliamentary Burgh of Kirkwall indlemmet i Orkney and Shetland.

Jordhuse

I den vestlige udkant af byen, omgivet af Hatston Industrial Estate, findes et forhistorisk monument kendt som "Grain Earth House". Det er en kort, lav, stenforet passage dybt under jorden, som fører til et lille søjleformet kammer.

Denne type jordhus (eller "souterrain") er karakteristisk for Nordøerne (selv om Grain Earth House er usædvanligt dybt nede). Det var oprindeligt forbundet med en overfladebeboelse, som siden er forsvundet. Formålet med disse jernalder-strukturer er fortsat ukendt. Længere mod vest, i retning mod Grimbister, findes en lignende struktur kendt som Rennibister Earth House.[6]

Remove ads

Økonomi

Kirkwall havn med næsten 1 km kajkant er det næststørste kommercielle knudepunkt i Orkneyøerne efter industriområdet Hatston med vest. Der findes en marina samt faciliteter til støtte for fiskeri- og dykkerfartøjer.[7] Efter omfattende forbedringer af havnefaciliteterne er byen blevet et populært stop for krydstogtskibe, hvor flere skibe ankommer hver uge i sæsonen. Dette har bidraget til byens velstand og skabt et blomstrende miljø af uafhængigt ejede butikker. Hvert år anløber ca. 140 krydstogtskibe Kirkwall og Stromness.[8]

Vævning på Orkney'erne fandt sted helt tilbage fra vikingetiden, og John Sclater & Co var involveret i tweedproduktion i Kirkwall i 1970’erne. De benyttede brandnavnene Norsaga og Jarltex.[9][10]

Transport

Kirkwall er en havn med færgeforbindelser til Aberdeen og Lerwick samt til de vigtigste nordlige øer i øgruppen. Hatson-kejen, som er den største færgeterminal, ligger omkring 3 km uden for byens centrum.[11]

Aberdeen, Leith, Clyde & Tay Shipping Company drev dampskibsruter til Kirkwall fra 1836, og efterfølgende selskaber fortsatte med at betjene ruten indtil 2002.[12]

Kirkwall Airport, hovedlufthavnen for Orkneyøerne, ligger 4 km sydøst for byen. Der er ingen passagerjernbaner i Kirkwall; de nærliggende jernbaner var enten industrielle eller militære.[13][14]

Remove ads

Kultur

Thumb
Orkney Library and Archive, Kirkwall

Orkney Library and Archive ligger i Kirkwall. Kirkwall har også den nordligst beliggende af verdens Carnegie-biblioteker, som blev åbnet af Andrew Carnegie og hans kone i 1909. Bygningen eksisterer stadig, selvom biblioteket siden er flyttet til en større bygning på Junction Road, som åbnede i august 2003.[15]

Byen har to museer, hvoraf det største er The Orkney Museum i Tankerness House, som indeholder genstande af lokal historisk interesse i en af Skotlands bedst bevarede byhuse fra 1500-tallet.[16] Det er en Listed building i Category A. De forhistoriske, piktske og vikingetids-samlinger er af international betydning. Det andet museum er Orkney Wireless Museum, som behandler radioens og lydoptagelsens historie.[17] Det ligger i en fredet bygning i Category C, muligvis det tidligere havnefogedkontor, på Junction Road.[18] Orkney Tourist Board ligger i en anden fredet bygning fra 1700-tallet på Broad Street.[19]

Der er en Royal National Lifeboat Institution-redningsstation i byen.[20]

Et af de store årlige arrangementer i byen er Ba Game, som spilles hver juledag og nytårsdag mellem Uppies og Doonies, hvert hold repræsenterende den ene halvdel af byen.[21]

Remove ads

Notable bysbørn

  • Conran af Orkney, biskop over Orkney øerne i 600-tallet[22]
  • Stanley Cursiter, Painter and Limner, født på East Road[23]
  • Ola Gorie, smukkedesigner[24]
  • Peter Marshall blev uddannet i Kirkwall[25]
  • Clara Anne Williams (født Rendall), født i Kirkwall 24. juli 1887,[26] missionær, lærer og gift med Aeneas Francon Williams fik Kaisar-i-Hind medaljen i 1946 for hendes arbejde under anden verdenskrig som leder af Røde Kors' arbejde i Dooars, Bengal, Indien.[27]
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads