Scapa Flow

Scapa Flow er et beskyttet farvand næsten totalt omsluttet af øer i Orkney-øgruppen nord for Skotland.

Scapa Flow

Farvandets beskyttede karakter gør det til en velegnet naturlig havn. Scapa Flow havde stor betydning som flådehavn for den britiske flåde under de to verdenskrige.

Historie

Vikingetiden

De vikingeekspeditioner til Orkney er udførligt beskrevet i Orkneyinga saga fra 1000-tallet og senere tekster som Hákonar saga Hákonarsonar.

Ifølge sidstnævnte ankrede kong Håkon 4. Håkonsson sin flåde, herunder flagskibet Kroussden, der kunne medføre næsten 300 mænd, den 5. august 1263 ved St Margaret's Hope, hvor han så en formørkelse af solen, før han sejlede sydpå til slaget ved Largs.

På vej tilbage til Norge lagde Haakon en del af sin flåde op i Scapa Flow for vinteren, men han døde samme december under opholdet i Bishop's Palace i Kirkwall.^[1] I 1400-tallet, mod slutningen af den nordiske herredømmeperiode på Orkney, blev øerne styret af jarlerne fra store herregårde, hvoraf nogle lå ved Burray, Burwick, Paplay, Hoy og Cairston (nær Stromness) for at vogte indsejlingerne til Flow.^[2]

Krigen i de tre kongeriger

I 1650 under krigen i de tre kongeriger lagde den royalistiske general James Graham, 1. Marquess af Montrose sit skib, Herderinnan, for anker i Scapa Flow som forberedelse til sit forsøg på at rejse et oprør i Skotland. Foretagendet endte i nederlag og flugt ved slaget ved Carbisdale.

Første verdenskrig

Efter første verdenskrig blev den kejserlige tyske flåde interneret i Scapa Flow, og sænkedes her af tyskerne selv i sommeren 1919, for at forhindre den britiske flåde i at få kontrol over skibene. Flere af de tyske krigsskibe ligger stadig tilbage på bunden af Scapa Flow og er yndede dykkermål.

Anden verdenskrig

Natten mellem den 13. og 14. oktober 1939 lykkedes det den tyske ubåd U 47 (kaptajn Günther Prien) at trænge gennem de engelske spærreforanstaltninger ved Scapa Flow og slippe ud igen efter at have sænket slagskibet 'Royal Oak' og beskadige slagkrydseren 'Repulse'. 833 besætningsmedlemmer på 'Royal Oak' omkom.

Den almene arbejdsløshed i området fik briterne til at bjærge de fleste vrag til ophug. Denne indtjening gjorde i årtier en forskel i lokalområdet og stoppede først 1978, da det sidste firma lukkede.