Line Haugsted
dansk håndboldspiller (født 1994) From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Line Haugsted (født 11. november 1994 i Skive) er en dansk håndboldspiller, der spiller for Team Esbjerg og Danmarks kvindehåndboldlandshold.[1] Hun kom til klubben i 2024. Hun har tidligere optrådt for Győri Audi ETO KC, Viborg HK, Skive fH og HC Odense.
Remove ads
Karriere
Klubhold
Hun har op til flere U-landskampe på CV'et. Hun var med til at vinde U-18 VM i 2012. Hun blev kåret som Årets Kvindelige Talent i sæsonen 2012/2013. Hun startede desuden, med at spille håndbold som 10-årig i Skive fH. I 2010 skiftede hun til FC Midtjylland Håndbold, med hvis U/18-hold hun i 2012 vandt det danske mesterskab. I sommeren 2012 vendte hun tilbage til barndomsklubben Skive fH. Efter tre sæsoner i klubben skiftede hun til på en treårig kontrakt til HC Odense.[2] Efter bare et enkelt år i klubben, hvor hun samme sæson blev holdets topscorer med 57 mål, skiftede hun til topklubben Viborg HK.[3][4] Hun vandt i maj 2021 sølv for første gang med Viborg HK, i Bambusa Kvindeligaen 2020-21.[5]
I januar 2021 skrev hun under på en toårig kontrakt med den ungarske storklub Győri Audi ETO KC.[6] Efter lidt over et år i Ungarn, hvor hun vandt det ungarske mesterskab, vendte hun tilbage til dansk håndbold, da hun underskrev kontrakt med Team Esbjerg.[7]
Landshold
Haugsted fik sin officielle debut på A-landsholdet den 28. november 2014 mod Norge.[8] Hun fik slutrundedebut til EM i håndbold 2016 i Sverige.[9] Hun blev kåret til turneringens bedste forsvarsspiller ved EM i håndbold 2020 i Danmark.[10] Hun var med til at vinde bronzemedaljer med Danmark, ved VM i kvindehåndbold 2021 i Spanien, hvor Haugsted var en af landsholdets store profiler under slutrunden.[11] Hun stod noteret for flest blokerede skud, med i alt 19 blokeringer.[12]
Remove ads
Individuel udmærkelse
Bedste forsvarsspiller ved EM i håndbold: 2020[13]
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
