Mette Tranborg

dansk håndboldspiller (født 1996) From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Mette Tranborg (født 1. januar 1996 i Risskov) er en dansk håndboldspiller, der spiller for Team Esbjerg, som hun kom til i 2020 og Danmarks kvindehåndboldlandshold.

Hurtige fakta Personlig information, Fulde navn ...
Remove ads

Karriere

Klubber

Tranborg er venstrehåndet og spiller højre back. Blandt hendes styrker er en højde på minimum 192 cm (196 cm ifølge hendes pas).[1][2] Hun fik sit gennembrud i SK Aarhus, hvor hun som den første nogensinde fik dispensation til at spille seniorhåndbold i Danmark som 16-årig.[3]

Inden sæsonstarten 2017-18 skiftede hun til Odense Håndbold.[2] Her var hun en af de bærende spillere på holdet, indtil hun blev korsbåndsskadet i februar 2019, hvilket krævede en længere pause.[4] Hun kom ikke i kamp for Odense igen da hun i sommeren 2020 skiftede til Team Esbjerg. I DM-finalen i 2021-22 sæsonen mod Odense Håndbold brændte hun et skud i sidste sekund, der ville have taget kampen i forlænget spilletid.[5] Sæsonen efter vandt hun det danske mesterskab med Esbjerg.[6]

Hun blev kåret som Årets Kvindelige Talent for sæsonen 14/15.[7]

I april 2025 blev det annonceret at hun fra 2025-26 sæsonen skifter til ungarske Ferencvaros.[8]

Landshold

Tranborg spillede på U/18-og U/20-ungdomslandsholdene,[9] inden hun fik debut på det danske A-landshold i en EM-kvalifikationskamp mod Ukraine i juni 2014.[10] Hun blev snart fast spiller på holdet og har deltaget i EM 2016 og 2018 samt VM 2017.

Hun var med til at vinde bronzemedaljer med Danmark, ved VM i kvindehåndbold 2021 i Spanien.[11] Hun var ligeledes med til at vinde sølv ved EM 2022 i Balkan.[12] Dog gik hun glip af VM på hjemmebane i 2023 grundet endnu en korsbåndsskade.[13]

Efter en skadesperiode på over et år vendte Tranborg tilbage lige akkurat frem mod Sommer-OL 2024 i Paris. Dette var første gang landsholdet var med i 12 år ved de Olympiske lege, hvor de samtidig sikrede sig OL-bronze.[14] Tranborg blev primært benyttet i det danske forsvar.[15] Få måneder meldte hun også afbud til EM i håndbold 2024, efter en opslidende periode efter netop OL. Ikke desto mindre blev hun undervejs skiftet ind i EM-truppen som indskiftning for Stine Eiberg.[16]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads