Retstradition

Retstradition kan betegenes som en retskilde.^[1] Retstradition omfatter den kontinuitet, der består i, at et lands retskilder har reguleret et bestemt område.^[2] Hvis en påtænkt ny regel regel er i strid med et lands retstradition, vil dette faktum typisk være et argument imod, at den nye regel får retskraft i landet.^[2] Hvorimod det taler som et argument for at indføre den nye regel, hvis den nye regel er i overensstemmelse med landets retstradition.^[3]

EU spænder over flere retstraditioner

Efterhånden som EU har udvidet sig ad flere omgange og nu omfatter mere end 20 medlemsstater er det bleve klart, at nogle EU-lande har en retstradition, mens andre EU-landene har en anden retstradition.^[4] Eksempelvis kodificerer Tyskland og Frankrig mere end Danmark gør; mens Danmark anvender uskrevne retskilder og lovens forarbejder til lovfortolkning.^[5] Netop Danmarks anvendelse af en lovs forarbejder har gjort implementering af EU-direktiv vanskelig,^[6] og det har medført kritik fra EU. For nu skal EU udvikle over-nationale retsakter på tværs af flere retstraditioner.^[7]

Litteratur

• Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
• Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1