Shapinsay

Shapinsay skotsk: Shapinsee) er en af Orkneyøerne ud for den skotske nordkyst. Med et areal på 29,5 km² er den den ottendestørste ø i Orkneyøgruppen. Den er lavtliggende og frugtbar, med et undergrund bestående af Old Red Sandstone dækket af moræneler, hvilket betyder, at størstedelen af området bruges til landbrug. Shapinsay har to naturreservater og er kendt for sit fugleliv. Balfour Castle, opført i skotsk baronstil, er et af øens mest markante vartegn og minder om Balfour-familiens dominans over Shapinsay i 1700- og 1800-tallet; Balfour-familien ændrede livet på øen ved at indføre nye landbrugsteknikker. Andre markante lokaliteter inkluderer en bautasten som Mor Stein, Burroughston Broch og et saltvandsbad. Øen nævnes i Håkon Håkonssons saga.

Kort fra 1898 med Shapinsay.

Shapinsay
Geografi
Sted	Orkneyøerne
Koordinater	59°02′56″N 2°51′31″V
Areal	2.948 km²
Højeste punkt	Ward Hill (64 m)
Administration
Land	Skotland
Største by	Balfour
Demografi
Folketal	299 (2022)
Befolknings­tæthed	10/km²
v d r

Der er én landsby på øen, Balfour, hvorfra ro-ro-bilfærger sejler til Kirkwall på Mainland. Ved folketællingen i 2011 havde Shapinsay en befolkning på 307. Øens økonomi er primært baseret på landbrug bortset fra nogle få små virksomheder, der hovedsageligt er turismedrevne. En fællesejet vindmølle blev opført i 2011. Øen har en grundskole, men på grund af forbedrede transportforbindelser til Mainland har den ikke længere en udskoling. Shapinsays lange historie har givet ophav til forskellige folkesagn.

Historie

Bautastenen Mor Stein på Shapinsay.

Bautasten viser spor af øens menneskelige bosættelse siden neolitisk tid. Ifølge Tacitus underlagde den romerske general Agricola Orkneyøernes beboere, og en lokal legende fortæller, at han gik i land på Shapinsay. I 1700-tallet blev en croft ved navn Grukalty omdøbt til Agricola (som også betyder ”landmand” på latin). Romerske mønter er fundet på Shapinsay, men de kan være blevet bragt til øen af handlende.^[1][2]

Shapinsay omtales i de sagaerne: Håkon Håkonssons saga fortæller, at Håkon 4. af Norge ankrede op i Elwick Bay, før han sejlede sydpå til sit endelige nederlag ved slaget ved Largs.^[3]

Atlas Novus indeholdt et kort og flere beskrivelser af øen. Havnen ved Elwick beskrives som ”ganske bekvem”, og beboelsen ”Sound” roses.^[4] Godset Sound, som dækkede den vestlige del af øen, var gået fra Tulloch-slægten til Buchanan-slægten i 1627. John Buchanan var kongelig tjener, og hans hustru Margaret Hartsyde kom fra en familie i Kirkwall.^[5] I 1674 byggede Arthur Buchanan det nye hus Sound, som lå 250 meter vest for det sted, hvor Balfour Castle nu står.^[6] Atlasets beskrivelse af Orkney af Walter Stewart bemærker derefter, at Shapinsay på det tidspunkt havde én minister.^[4][7]