Subosciner

From Wikipedia, the free encyclopedia

Subosciner
Remove ads

Subosciner (Tyranni) er en undergruppe af spurvefugle med omkring 1000 arter, der især er udbredt i Sydamerika. De adskiller sig fra sangfuglene ved at have en anden udformning af stemmeorganet syrinx nederst i luftrøret.

Hurtige fakta Videnskabelig klassifikation, Rige ...

Navnet "suboscin" udtales [sub-osin] og kommer af de latinske ord sub = 'næsten' og oscen = 'sangfugl'. [1] [2]

Remove ads

Udbredelse

Underordnen subosciner findes dels i Amerika og dels i de tropiske områder omkring det Indiske Ocean, hvilket stort set svarer til opdelingen i grupperne Tyrannides (den nye verdens osciner) og Eurylaimides (den gamle verdens osciner). En enkelt art, sapayoa (Sapayoa aenigma) skiller sig ud, fordi den tilhører den gamle verdens osciner, men findes i Latinamerika.

Gruppen Tyrannides fra den nye verden findes især i Sydamerika og udgør hovedparten af de omkring 1000 arter af subosciner. Kun 53 arter findes i den anden gruppe fra den gamle verden.

Remove ads

Klassifikation

Thumb
Langhalet mejsetyran (Uromyias agilis) fra Sydamerika tilhører den store familie Tyranfluesnappere
Thumb
To hanner af Rød klippehane (Rupicola peruvianus) fra Peru. Arten tilhører familien Kotingaer.

Opdelingen her følger listen udgivet af Gill og Donsker (2013) [3], selvom sammenligninger af fuglenes arvemateriale, DNA tyder på, at nogle familier bør splittes op. Eksempelvis bør arten sapayoa måske tilhøre sin egen familie i stedet for familien Brednæb, fordi stamformen til den menes at have udspaltet sig meget tidligt fra resten af den gamle verdens osciner, Eurylaimides . Udspaltningen kan være sket i løbet af eocæn for måske 45 millioner år siden. [4]

Gamle verdens subosciner

Den første gruppe af subosciner Eurylaimides deles her i to familier

  • Brednæb (Eurylaimidae), 12 slægter
  • Pittaer (Pittidae), 3 slægter

Nye verdens subosciner

Den anden gruppe af subosciner Tyrannides kan underinddeles i yderligere to grupper, hver opkaldt efter de største familier:

Gruppen Tyrannida

  • Manakiner (Pipridae), 14 slægter
  • Kotingaer (Cotingidae), 25 slægter
  • Tityridae, 11 slægter
  • Tyranfluesnappere (Tyrannidae), 102 slægter

Gruppen Furnariida

  • Melanopareiidae, 1 slægt
  • Myggesnappere (Conopophagidae), 2 slægter
  • Myrefugle (Thamnophilidae), 49 slægter
  • Myrepittaer (Grallariidae), 4 slægter
  • Tapaculoer (Rhinocryptidae), 12 slægter
  • Myredrosler (Formicariidae), 2 slægter
  • Ovnfugle (Furnariidae), 72 slægter
Kladogram med subosinernes overordnede inddeling[4]

Subosciner (Tyranni) 

 Eurylaimides


 Tyrannides  

Tyrannida



Furnariida







Remove ads

Noter

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads