Tomas Villum Jensen

dansk skuespiller og instruktør, født 1971 From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Tomas Villum Jensen (født 12. april 1971 i Hundested) er en dansk skuespiller, filminstruktør og producent.

Hurtige fakta Født, Ægtefælle ...
Remove ads

Karriere

Skuespiller

Han fik sit gennembrud med hovedrollen i filmen Drengene fra Sankt Petri i 1991 og i Det forsømte forår. Han har siden spillet med i mere end 25 danske spillefilm. Blandt de humoristiske roller kan nævnes I Kina spiser de hunde og Gamle mænd i nye biler, hvor han sammen med Nikolaj Lie Kaas spiller kok.

Instruktør

Instruktørdebuten kom med den Oscar-nominerede kortfilm Ernst & Lyset som han instruerede sammen med skolekammeraten Anders Thomas Jensen. Siden fulgte spillefilmsdebuten Kærlighed ved første hik, og han har siden instrueret den Robert-vindende børnefilm Min søsters børn og Min søsters børn i sneen.

I 2005 instruerede han komediefilmen Solkongen skrevet sammen med Anders Thomas Jensen. De to har lavet endnu to film sammen: Den satiriske Sprængfarlig bombe, som kom i 2007, og action-komedien Ved verdens ende fra 2009. I sommeren 2013 kom den seneste spillefilm med Tomas Villum Jensen som instruktør: Komedien Player med Rasmus Bjerg og Casper Christensen i de bærende roller.

Andet film- og tv-arbejde

Derudover er Tomas Villum Jensen en populær tv-vært. Han stod blandt andet i spidsen for TV3-programmerne Idols og Bluff, sammen med sin ven Uffe Holm.

Tomas Villum har produceret dokumentarprogrammer i blandt andet Norge, Kenya, Uganda og Tanzania.

Politisk virke

Ved kommunalvalget i november 2017 var Tomas Villum Jensen byrådskandidat i Fredensborg Kommune for Liberal Alliance.[1] Tomas Villum Jensen fik 15 personlige stemmer[2], men fik til gengæld gjort sig meget upopulær hos det siddende byråd, da han uden dokumentation gik i nationale medier og påstod at Fredensborg Kommune var Danmarks mest forgældede Kommune[3]

I December 2020 annoncerede Tomas Villum Jensen og hustruen Maria Montell, at de havde oprettet testcenter i privatboligen, hvor man mod betaling på 350 kroner kan blive hurtigtestet for Corona på parrets egen terrasse.[4]

Remove ads

Privat

Han er gift med sangerinden og sangskriveren Maria Montell.

Filmografi

Skuespiller

Instruktør

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads