Sir William Vallance Douglas Hodge FRS FRSE[2] (født 17. juni 1903, død 7. juli 1975) var en britisk matematiker og geometer.[3][4]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
W. V. D. Hodge |
---|
|
|
Født | William Vallance Douglas Hodge 17. juni 1903 Edinburgh, Storbritannien |
---|
Død | 7. juli 1975 (72 år) Cambridge, Storbritannien |
---|
Familie | Alan Broadbent (svoger) |
---|
|
Uddannelsessted | University of Edinburgh (1920-1923), George Watson's College (1909-1920), St John's College (1923-1926) |
---|
Medlem af | Royal Society (fra 1938), National Academy of Sciences (fra 1959), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, American Academy of Arts and Sciences |
---|
Beskæftigelse | Astronom, matematiker |
---|
Fagområde | Matematik, geometri |
---|
Arbejdsgiver | University of Cambridge (1931-1970), University of Bristol (1926-1931) |
---|
Kendte værker | Hodges formodning, Hodge-teori, Hodge-stjerne-operatør, Hodge-struktur, Hodge-algebra med flere |
---|
|
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1938), Copleymedaljen (1974), Adams-prisen (1937), Gunning Victoria Jubilee Prize[1], De Morgan medalje (1959) med flere |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Hans opdagelse af vidtgående topologiske relationer mellem algebraisk geometri og differentialgeometri - et område der nu kaldes Hodgeteori og vedrører Kählermangfoldighed - der har haft stor indflydelse på efterfølgende arbejde inden for geometri.