ko

Substantiv

ko fælleskøn

1. (i folkemunde) Tamkvæg (uanset køn) der er udviklet ud fra uroksen
2. (blandt fagfolk) Hunkvæg, der har kælvet

Bøjning

Ental ubestemt en ko

Ental bestemt koen

Flertal ubestemt køer

Flertal bestemt køerne

Personligt pronomen

ko

1. min (efter substantiv)

Substantiv

ko

1. en ko

Bøjning

Bøjning af ko	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ko	kon	kor	korna
Genitiv	kos	kons	kors	kornas

Beslægtede ord og fraser

kobent kodynga kofoder kofot kofångare kofösare

kogalenskap kogödsel kohage kohandel kohandla kohandlare kohorn

kokoppor kolugn komjölk komocka koskit koskälla

koskötare kossa kosvans kovända kovändning koögd

mjölkko renko älgko