ting

Substantiv

ting fælleskøn

1. en afgrænset fysisk størrelse som kan se og røre ved, genstand, objekt, tingest
2. personlig ejendel
3. noget der kan siges at udgøre en sammenhængende helhed
4. egenskab eller omstændigheder ved nogen eller noget

Bøjning

Ental ubestemt en ting

Ental bestemt tingen

Flertal ubestemt ting

Flertal bestemt tingene

Beslægtede ord og fraser

• alting, biting, brugsting, ingenting, mellemting, småting, tingest, tingslig, tingsliggøre, tingsliggørelse, tingsnavn, uting

Oversættelser

Engelsk: thing (en) Græsk: πράγμα (el) Kurdisk: tişt (ku) hankøn

Norsk: ting (no) hankøn Svensk: ting (sv)

Substantiv

ting hankøn

1. ting

Substantiv

ting intetkøn

1. en ting (genstand)
2. et ting (forsamling), en domstol

Bøjning

Bøjning af ting	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ting	tinget	ting	tingen
Genitiv	tings	tingets	tings	tingens

Beslægtede ord og fraser

genstand

• allting
• ingenting
• någonting
• tingest
• tinglig

forsamling

allting folketing lagting storting tingsbord tingsdomare tingsfiskal tingsfrid

tingshus tingslag tingsmerit tingsmeriterad tingsmeritering tingsnotarie tingsplats tingspredikan

tingsrätt tingssal tingsställe tingstjänstgöring