pligt

Danish

Etymology

From Middle Low German plicht, from Proto-West Germanic *plihti (“care, duty”).

Pronunciation

• IPA^(key): /plekt/, [ˈpʰl̥eɡ̊d̥]

Noun

pligt c (singular definite pligten, plural indefinite pligter)

1. duty

Declension

Declension of pligt

common gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	pligt	pligten	pligter	pligterne
genitive	pligts	pligtens	pligters	pligternes

Derived terms

• erstatningspligt
• forpligte
• forsørgelsespligt
• mødepligt
• oplysningspligt
• pligtforsømmelse
• pligtfølelse
• pligtig
• pligtmenneske
• pligtopfyldelse
• pligtopfyldende
• pligtskyldig
• skolepligt
• undervisningspligt
• vigepligt
• værnepligt

Related terms

• pleje

References

• “pligt” in Den Danske Ordbog

Dutch

Pronunciation

• IPA^(key): /plɪxt/
• Hyphenation: pligt

Noun

pligt f (plural pligten, diminutive pligtje n)

1. obsolete spelling of plicht